Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debatmøder skal få indvandrere op af sofaen

Med fire dialogmøder ønsker to indvandrerorganisationer at styrke valgdeltagelsen blandt etniske minoriteter

Kun en tredjedel af de etniske minoriteter sætter kryds på stemmesedlen, og det er et demokratisk problem. Derfor har Vestegnens Indvandrer Kvindecentret (VIKC) i samarbejde med Foreningen for Dansk-International Kulturintegration (FIDK) og med støtte fra Rådet for etniske Minoriteter taget initiativ til at få valgdeltagelsen op blandt de etniske minoriteter.

Det sker i form af fire dialogmøder frem til kommunal- og regionsvalget, første gang lørdag den 2. november kl. 15-19 i Muslimsk Kulturcenter på Djursvang.

Arrangementet vil blandt andet byde på paneldebat med repræsentanter fra forskellige politiske partier, som vil styrke deltagernes viden omkring partipolitik og repræsentanternes egne politiske mærkesager, og de vil også besvare spørgsmål. Der vil være tolk til stede.

De tre øvrige møder finder sted den 6.november i ABC Nord kl. 16, den 7. november i VIKC kl. 13 og den 15.november på Bibliotek Hedemarken kl. 17.

De to af møderne, den 2. og 7. november, er forbeholdt kvinder, de to andre er åbent for alle.

due

Møderne arrangeres af Foreningen for Dansk-International Kulturintegration (FIDK) og Vestegnens Indvandrer Kvindecentret (VIKC), forklarer Hakima Lasham Lakhrissi.
Møderne arrangeres af Foreningen for Dansk-International Kulturintegration (FIDK) og Vestegnens Indvandrer Kvindecentret (VIKC), forklarer Hakima Lasham Lakhrissi.
Publiceret: 24. Oktober 2013 10:33
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere