Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debut-udstilling: Kunst for alle

Pia Marianne Ebdrup udstiller i Rødovre lige nu, og derefter kan hendes billeder ses i Albertslund Golfklubs lokaler

”Jeg kalder min kunst for “kunst for alle” - idet min malestil er meget bred - alt fra dyremotiver, ferieoplevelser, abstrakt farveglæde og hvad der lige ligger mig på sinde at få på lærredet”.

Det fortæller Pia Marianne Ebdrup.

Hun har netop nu udstillings-debut. Hendes billeder kan ses i Rødovre Centrum i perioden 15. april – 24. maj. Derefter udstiller Pia Marianne Ebdrup hos Albertslund Golfklub i perioden 29. maj – 3. august 2017. Udstillingen er åben for alle.

”Vi har boet i Albertslund i 40 år, og det ene værelse er nu lavet om til atelier, da det fylder en hel del med alle de materialer, det kræver at være kreativ”, fortæller Pia Marianne Ebdrup.

”Jeg er født og opvokset på Amager, hvor min far var kunstmaler i sin fritid - så i mit barndomshjem, var der altid staffeli, lærred, kunstnerfarver og pensler. Min 10 år ældre bror Rolf Peschinoff, er fuldtidskunster, og har altid levet af det at male, og udstiller både i indland og udland, og har opnået meget fine anmeldelser”.

”I alle mine år, har jeg altid været meget kreativ og arbejdet med keramik, porcelæn, smykker mm. og har da også tidligere haft egen virksomhed på Holsbjergvej i Albertslund, hvor min mand og jeg begge arbejdede i 11 år med Pia`s Dukker & Hobby, men der skulle dog en ferietur til USA - før jeg fik lyst til at prøve kræfter med at male på lærred. Det begyndte jeg så på for to år siden. Og jeg faldt pladask for alle de muligheder det bragte med sig, som dejlig afslapning - når jeg har fri fra mit job som Enviroment, Health, Safety Store Manager hos PPG”.

brie

Du kender måske Pia fra butikken 'Pias dukker' på Holsbjergvej. Det er fortid nu! Privatfoto
Du kender måske Pia fra butikken 'Pias dukker' på Holsbjergvej. Det er fortid nu! Privatfoto
Publiceret: 15. April 2017 03:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt