Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Derfor er dit drikkevand grønt

“Det har intet med foråret at gøre!”, lyder det fra Albertslund Forsyning

Albertslund Forsyning foretager i april en øvelse, der skal hjælpe forbrugerne med at finde utætheder i deres fjernvarmeinstallationer, typisk utætheder i brugsvandsvarmeveksleren eller i varmtvandsbeholderen. Varmeværket tilsætter simpelthen grønt farvestof til de 8.000 m3 fjernvarmevand, der cirkulerer rundt under byen.

“Det har intet med foråret at gøre, men er en del af det daglige arbejde med at systemoptimere fjernvarmenettet”, lyder det fra Albertslund Forsyning.

Hvis man har utætheder derhjemme, vil det ofte være det varme brugsvand, der bliver lysegrønt, altså vandet i vandhanen eller i bruseren. Rent praktisk sker der det at fjernvarmevandet, der normalt kører i sit eget lukkede kredsløb, siver over til det vand, der bliver varmet op og ender i håndvasken eller brusekabinen.

Helt ufarligt og godkendt metode

“Farvestoffet er godkendt af sundhedsmyndighederne og er helt uskadeligt at drikke. Man bør dog alligevel ikke drikke det - eller vaske tøj, indtil skaden er udbedret”, siger maskinmester Svend Larsen på Varmeværket. ”I meget sjældne tilfælde kan også det kolde vand blive grønt, men det er heller ikke farligt”.

Hvad man skal gøre

Svend Larsen opfordrer alle forbrugere, der opdager ’grønt varmt vand’ til snarest at kontakte VVS-installatør - eller boligselskab, hvis man er lejer. Så kan ens veksler eller beholder blive repareret eller udskiftet.

Varmeværket henstiller også til at man ikke ringer til HOFOR, der leverer drikkevand til byen.

brie

Publiceret: 10. April 2017 14:42
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere