Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dømt for 25 år gammel voldtægtssag

49-årig mand fra Albertslund dømt for samleje med 10-årig pige i en kælder i Albertslund

En 49-årig mand fra Albertslund er ved Retten i Glostrup blevet idømt et år og tre måneders fængsel for mindst tre gange at have tvunget sin dengang 10-årige svigerinde til samleje.

Det specielle ved sagen er, at den er 25 år gammel. Hændelsen skete nemlig i perioden fra 1. januar til 31. december 1992.

Det oplyser Vestegnens Anklagere.

Umiddelbart skulle det være grundlag for at afvise sagen på grund af forældelse.

Men siden 2000 er straffeloven ændret flere gange. Så forældelsesfristen i sager om overgreb på børn først skal regnes fra offerets 21 års fødselsdag og ikke fra dets 18 års fødselsdag.

Derfor er sagen fra Glostrup ikke forældet, selv om der er gået 25 år. Det ville den først være blevet i juli næste år.

Den 49-årige er dømt for voldtægt ved mindst tre gange at have tvunget sin 10-årige svigerinde til samleje i en kælder i Albertslund.

Publiceret: 20. April 2017 11:19
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere