Affalds-sorteringen er blevet det helt store emne for elever på Herstedøster Skole.
Affalds-sorteringen er blevet det helt store emne for elever på Herstedøster Skole.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Elever knokler for det Grønne Flag

Affalds-sortering er for alvor sat på skemaet, fortæller 5. klasse-elever på Herstedøster Skole

På Herstedøster Skole har man året igennem arbejdet med affaldssortering.

Målet er, at eleverne skal gøre sig fortjente til det eftertragtede Grønne Flag, som indikerer, at skolen er med i et landsdækkende miljøarbejde.

Om deres arbejde har fire elever - Andreas Bengtsen 5.e, Ediz Eminovski Gedik, 5.e, Simon Riis Andersson, 5.G, og Rebecca Hemdorff, 6.y - skrevet en artikel, som vi bringer her.

Har lært at sortere

“Tidligere i år besluttede Albertslund kommune, at alle institutioner i kommunen skulle sortere deres affald. Og derfor også Herstedøster Skole.

Vi nedsatte et miljøråd på skolen, bestående af Andreas, Ediz, Simon, Rebecca og Paul. Vores lærer hedder Sofie Åkerman.

I starten af skoleåret cyklede vi til Herstedlund Skole for at se hvordan de sorterede deres affald og få inspiration til når vores skole skulle have affaldssorterings skraldespande, derfor købte vi det samme for at have et håb om at få det grønne flag.

Det grønne flag er noget man får, hvis skolen har lavet noget godt for naturen. Det er også fordi at vi skal passe på naturen og vores ressourcer på jorden som er dyrebart, fordi vi ikke har så meget tilbage af det.

Alle fra Herstedøster skole har fået et kursus om hvordan man sorterer affald. Efter påske kom Signe fra Vestforbrændingen ud og lærte os at sortere. Nogle af os har været på Vestforbrændingen, hvor vi også lærte noget om genbrug.

Vi sorterer affald efter papir, plast, metal, restaffald og madaffald. Vi bruger ikke de andre sorterings ting som farligt affald, og hvis vi har noget farligt affald skal vi give det til læreren. De fleste elever på skolen synes det er sjovt at være med til at sortere affald. De synes også, det kan være svært med alle de symboler og at hvor tingene skal hen.

Systemet er meget nyt. Vi har kun været igang siden påske, og der er helt sikkert mange ting, vi kan blive bedre til.

Vi har lært at vi skal passe på miljøet, og naturen, og det er dejligt at få lov at gøre en forskel.”

Publiceret: 19. Maj 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt