Morten Thornton.
Morten Thornton.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farvel og tak: Så fløjtes der af for Morten med sporten

Det blev til i alt 24 års trofast indsats med lokalsporten for AP

Både for os på avisen og for kilderne i byen er han "Morten med sporten".

Sådan vil det nok være et godt stykke tid endnu. For det er lidt svært for os, og vi gætter også på at det vil det være for mange kilder og læsere, at skulle vænne sig til, at Morten Thornton ikke længere dækker lokalsporten for Albertslund Posten.

Efter 24 års tro tjeneste med at skrive om fodbold, håndbold, svømning, boksning og alle andre sportsgrene i Albertslund er det slut. Det blev det fra 1. januar.

Den 55-årige Morten Thornton har i alle årene skrevet om sport på freelance-basis, så han er stadig at finde på fuld tid med sit arbejde som fængselsbetjent ved Anstalten ved Herstedvester.

Skriv til os om sporten

Savnet af Morten vil som nævnt være stort for os alle, men derfor skal lokalsporten naturligvis stadig have avisens bevågenhed.

På redaktionen har vi langt fra samme store erfaring på området som Morten, så derfor har vi endnu mere end før brug for lokalsamfundets hjælp til at løfte opgaven fra alle der ønsker omtale i avisen og på albertslundposten.dk.

Foreninger, klubber, sportsudøvere af alle slags - alle over en bred kam opfordres til at sende noget til os, så snart man har et resultat, en præstation eller måske bare et spændende menneske man ønsker fokus på.

Skriv til os, og meget gerne med billede/billeder, på ap@albertslundposten.dk.

Redaktionen

Publiceret: 09. Januar 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere