Kommunalvalg 2017
Danni Olsen og Allan Høyer fra DF-Albertslund vil efter alt at dømme skulle mødes med deres politikerkollega, Dogan Polat (Soc.) i retssalen. Arkivfoto
Danni Olsen og Allan Høyer fra DF-Albertslund vil efter alt at dømme skulle mødes med deres politikerkollega, Dogan Polat (Soc.) i retssalen. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fejl i medlemstilskud: Kommunalpolitikere klar til at mødes i retten

Beskyldninger fra Dansk Folkeparti om bevidst svindel med medlemstilskud får nu Tyrkisk Kulturforening via advokat til at kræve undskyldninger og erstatning

Der er efter alt at dømme lagt op til en politisk duel i retssalen. Alt tyder lige nu på, at de to kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Dansk Folkeparti, Danni Olsen og Allan Høyer, mødes i en sag mod deres politikerkollega, Dogan Polat fra Socialdemokratiet.

Dogan Polat har som formand for Tyrkisk Kulturforening i Albertslund via foreningens advokat sendt en såkaldt påkravsskrivelse til Allan Høyer og Danni Olsen samt den lokale partiforening.

Baggrunden er beskyldninger om bedrageri i forbindelse med medlemstilskud, som Dansk Folkepartis to politikere har offentliggjort på deres Facebookside.

BDO Revision har foretaget stikprøvekontrol af fem foreninger i Albertslund. Flere havde fejl i indberetningerne af medlemstilskud. Det gjaldt bl.a. Tyrkisk Kulturforening og foreningen FDIK.

De forkerte indberetninger har ført til, at foreningerne har fået større medlemstilskud, end de reelt har været berettiget til.

Strafbare beskyldninger

Advokat Christian F. Jensen skriver i sin begrundelse for at kræve undskyldninger og 25.000 kr., i erstatning til Tyrkisk Kulturforening og Dogan Polat:

”Jeg retter henvendelse i anledning af klart uberettigede, strafbare beskyldninger fremsat af jer om, at mine klienter skulle have begået samt forsøgt at begå bedrageri over for Albertslund Kommune m.v. i forbindelse med opnåelse af medlemstilskud med folkeoplysningsloven”.

”Der foreligger ikke skyggen af dokumentation, herunder i den af jer lejlighedsvist omtalte skrivelse fra kommunens revisionsfirma, for at mine klienter skulle have gjort sig skyldige i bedrageri eller forsøg herpå”, står der i skrivelsen.

Advokaten påpeger, at beskyldningerne er strafbare som injurier.

”Det er en skærpende omstændighed, at udtalelserne er fremsat for offentligheden som helhed, uden nogen forbehold, og at det har fundet sted i tidsmæssig tilknytning til det forestående kommunalvalg 21. november og dertil knyttede kampagner”, skriver advokaten.

Det foreslås, at sagen sluttes med, at der inden 14 dage fra 21. juli bringes undskyldninger bl.a. på Dansk Folkeparti Albertslunds Facebookside og i Albertslund Posten. Desuden skal der betales 25.000 kr. til Tyrkisk Kulturforening og Dogan Polat.

Hvis det ikke sker, vil der blive anlagt en retssag med krav om bl.a. tortgodtgørelse, straf i form af dagbøder og betaling af sagsomkostninger.

Ikke en krone til Dogan

Danni Olsen skriver i en pressemeddelelse som svar:

”Dansk Folkeparti i Albertslund har skrevet om afsløringerne på Facebook, og vi havde egentlig forventet en ydmyg og beklagende Dogan Polat.

I stedet har vi nu modtaget en trussel om retssag, hvis vi ikke inden 14 dage betaler 25.000,- kr. til Dogan Polat og 25.000,- kr. til Tyrkisk Kulturforening.

Vi betaler naturligvis ikke en krone til Dogan og hans forening. Det er foreningen, der er blevet afsløret i at indberette forkerte medlemstal. Det er skærpende, at fejllindberetningen er kæmpestor (17 medlemmer bliver til 102 medlemmer) og at fejlindberetningerne sker over flere år.

I stedet for at kræve penge og undskyldninger, burde Dogan og hans forening lægge sig fladt ned og beklage og betale det for meget modtagne tilskud retur til kommunen.

Vi har i Albertslund Kommune mange gode foreninger, der indberetter korrekte medlemstal og det et dem det går ud over, når Dogan og hans forening får for meget i tilskud pga. deres gentagne fejlindberetninger af medlemmer”.

Begrundelserne

Dogan Polat har i en artikel i AP tidligere begrundet de forkerte medlemstal med, at reglerne i Folkeoplysningsloven var lette at misforstå og voldte problemer.

Og i dokumentet fra BDO Revision begrunder foreningen yderligere fejlene i medlemstal. Læs dokumentet i bunden af artiklen.

Læs Dogan Polats kommentarer til sagen i artiklen her.

Publiceret: 03. August 2017 10:33
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt