Klar til et spring ud i endnu en festival..
Klar til et spring ud i endnu en festival..
Foto: Malthe Ivarsson.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Festival ved Badesøen gentages

I år flyttes arrangementet til slutningen af august

Badesøen Festival er tilbage igen i år.

Sidste år så arrangementet for første gang dagens lys, og det er nu fastlagt, at Badesøen Festival gentages i år.

Der er dog ændret på datoen i år, da festivalen sidste år lå sidst i juli. Vejrguderne var ikke med arrangørerne, og datoen er i år ændret til lørdag den 25. august,.

Hvilke kunstnere der optræder på dagen, og hvad der ellers kommer til at ske, er endnu ikke offentliggjort, forklarer Niels Christian Geil fra Forbrændingen, der sammen med internetradioen The Lake er arrangør af festivalen.

Sidste år var der indslag rundt om bassinet i form af koncert med Savage Rose, den svenske musiker Jens Lekman, slagtøjsspilleren Ying-Hsueh Chen og meget andet.

”Vi vil igen forsøge at skabe årets måske bedste sommerdag med vedkommende og eksperimenterende musik i van(d)vittigt sjove, åbensindede og hyggelige rammer”, siger Rasmus Stolberg fra The Lake, som står for musikprogrammet.

Billetterne er i salg nu, og programmet annonceres i løbet af de kommende måneder.

due

Publiceret: 07. Februar 2018 09:39
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt