En delegation af kvinder fra Marokko besøgte Danmark og var blandt andet på visit hos borgmester Steen Christiansen, der fortalte om kommunalbestyrelsesarbejdet og andet.
En delegation af kvinder fra Marokko besøgte Danmark og var blandt andet på visit hos borgmester Steen Christiansen, der fortalte om kommunalbestyrelsesarbejdet og andet.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fik nyt syn på Danmark

Marokkansk delegation fik ændret det billede, medierne har tegnet af Danmark som et racistisk land

“Vi er positivt overraskede. Medierne havde tegnet et forkert og racistisk billede af Danmark. Den opfattelse har vi fået ændret på”.

Det siger syv marokkanske kvinder, der er på besøg i Albertslund. Deres rejse er støttet af Kvinfo, Det danske center for information om kvinde- og kønsforskning. Delegationen bestod at Hafida Dlimi, journalist. Fatima Zohra Belhaiba, leder af børnehave fra Casablanca, Saadia Bouftas, skoleinspektør. Bahija Maadi, gymnasium lærer, Imane Safi, politik aktiv og student, Fatima Ould Aicha, afdelingsleder i kommunikation i Arc En Ciel.

Det var arrangeret af Vestegnens Indvandrer Kvindecenter.

“Der er faktisk plads til muslimer i Danmark” konstaterede de syv kvinder. De kommer fra tre forskellige byer i Marokko, og blandt deltagerne er en journalist og en børnehaveleder. Turen er arrangeret for at styrke kvinders viden om demokrati. På programmet stod et besøg hos borgmester Steen Christiansen, besøg hos Kvinfo og hos Institut for Menneskerettigheder. Samt besøg i forskellige organisationer og deltagelse i workshops.

Kvinderne var imponerede over Steen Christiansens engagement i politik.

“Det var spændende at høre om, hvordan det politiske foregår i Danmark. Folketingets rolle er næsten den samme som i Marokko, men i kommunerne foregår det anderledes. Det ser ud som om, at der er god plads til indvandrere i kommunen. Det er også godt, at indvandrerbørn ikke isoleres i børnehaverne, men blandes med danske børn” siger kvinderne.

Koranen på dansk

De besøgte også hovedbiblioteket.

“Det kan ikke måle sig med hovedbiblioteket i Rabat, men det ligger godt, og der er et behageligt miljø. Det er godt, at der også er plads til børn. Og vi så koranen på dansk. Der er plads til forskellige religioner. Ligemeget hvor man kommer fra, vil man føle sig godt tilpas på biblioteket”.

En enkelt skuffelse var der dog ved besøget i Danmark.

“Det er skuffende, at der er så få kvinder i Danmark, der er interesserede i politik. Hos Socialdemokratiet i Albertslund er der kun to kvinder. Der er mange mænd i topstillinger. Men det er godt, at der er kommet en kvindelig statsminister” siger delegationen.

Delegationen havde også mulighed for at høre om undervisningsmuligheder i Danmark. De var imponerede over undervisningsforpligtelsen fra 7 til 15 år eller fra 1. til 9. klasse.

Gymnasiet hørte de også om. Rektor Henrik Aaes holdt oplæg.

En af deltagerne var journalist Hafida Dlimi, der arbejder på en avis i Rabat (Foto: st).
En af deltagerne var journalist Hafida Dlimi, der arbejder på en avis i Rabat (Foto: st).

Journalist var med

En af deltagerne, Hafida Dlimi, er journalist på en stor avis i Rabat.

Hun fortæller, at medier som Al-jazeera ovenpå Muhammed-krisen havde tegnet et meget negativt billede af Danmark.

“Vi fik at vide, at Ihavde brændt koranen og trampet på den” fortæller hun.

Denne opfattelse af Danmark var også udbredt blandt de unge marokkanerne, som den danske delegation i rejsen i februar kom i kontakt med.

Hafida Dlimi fortæller, at der er udbredt pressefrihed i Marokko og spørger, om vi i Danmark kan skrive, hvad vi vil, og om vi i en artikel kan kritisere dronningen. st

Folketinget

Delegationen besøgte også Folketinget.

Kvindernes indtryk var, at danskere med indvandrerbaggrund er for lidt repræsenteret i folketinget.

“Danske kvinder er ikke stærk repræsenteret i folketinget lige som vi har troede. sagde Mina Souddi, leder af Arc En Ciel i Rabat.

“Vi synes at marokkansk og dansk kvinder har meget til fælles” Sagde Hafida Dlimi.

“Kvinder i Danmark skal kæmpe for ligestilling til top poster og ulige løn, vi marokkansk kvinder har heldigvis opnået ligestilling i ligeløn men vi kæmper stadig for ligestilling i arv”, sagde lederen af Arc En Ciel, Mina Souddi.

st

st

I Folketinget blev kvinderne modtaget af Mogens Lykketoft.
I Folketinget blev kvinderne modtaget af Mogens Lykketoft.
Publiceret: 09. November 2011 09:20

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere