Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fodboldfællesskab skal styrke pigefodbold

Team Vest er navnet på det nye fælles hold med spillere fra Vallensbæk IF og HIC

Mange klubber i Danmark slås med manglende pigespillere under 16 år, og det samme er gældende for klubberne Herstedøster IC og Vallensbæk IF.

Derfor har man nu valgt at samarbejde om fælleshold for pigeårgangene 2001-2004. Navnet for samarbejdet er blevet Team Vest.

”Vores grundlag for et samarbejde er fodbold og socialt fællesskab. Målet er at bevare pigefodbolden i begge klubber så spillerne har mulighed for at udvikle sig fodboldmæssig men også mulighed for gode oplevelser”, lyder det i en pressemeddelelse fra Team Vest.

meningen er at træne to gange i moderklubberne og en enkelt gang sammen i Team Vest regi.I team Vest regi skiftevis i Vallensbæk og Herstedøster.

Hjemmekampene spilles på skift i klubberne.

Team Vest har tilmeldt to 11 mands hold i turneringen for U16.

Mange til træning og kamp

”Man får ved fællesholdet et hold med mange til træning og kamp om pladserne på holdet og man får i længden flere piger til at spille fodbold, fordi man undgår at nedlægge hold på grund af for få spillere. De piger der er med på fællesholdet, er stadigvæk medlemmer af moderklubben. Samarbejdet sikrer et godt tilbud til bredden, understreges det fra begge klubber”, oplyser Team Vest.

I begge klubber har man oplevet frafald af spillere i ungdomsårgangene fra U15 og op. Nogle piger er stoppet til fordel for andre sportsgrene, mens enkelte har valgt at tage til andre klubber for at søge nye udfordringer på et højre niveau.

”Desværre er der nogle der er stoppet helt, men dem håber vi på vender tilbage. En del af de spillere der har prøvet lykken i andre klubber er begyndt at vende tilbage da niveauet er højnet betydeligt via Team Vest”.

Publiceret: 18. Maj 2017 08:31
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere