Indvandrerkvinder skal vide mere om demokrati, ligestilling og rettigheder. Det vil Vestegnens Indvandrer Kvindecenter gøre noget ved. Her har ungeudvalget møde.
Indvandrerkvinder skal vide mere om demokrati, ligestilling og rettigheder. Det vil Vestegnens Indvandrer Kvindecenter gøre noget ved. Her har ungeudvalget møde.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fokus på ligestilling

Indvandrerkvinders viden om ligestilling og rettigheder skal styrkes

Vestegnens Indvandrer Kvindecenter er i gang med et nyt projekt, der handler om at styrke indvandrerkvinders viden om demokrati, ligestilling og rettigheder.

Projektet støttes af Kvinfo's pulje "Fond for dialog og samarbejde om køn og kvinders rettigheder".

"Vi ønsker med dette projekt at give kvinderne inspiration til at deltage aktivt i civilsamfundet. Vi vil også udvikle samarbejdet mellem Danmark og Marokko gennem udveksling af erfaringer om de respektive civile samfund for at finde nye måder at oplyse og arbejde med demokrati og kvinders rettigheder" siger lederen af kvindecentret, Hakima Lasham Lakhrissi.

Projektet indeholder en workshop i Danmark og en i Marokko. Kvindecentret vil modtage en kvindelig delegation fra Marokko i november og oprette et lille hold af danske kvinder med indvandrerbaggrund til at tage til Marokko i december.

Hvorfor Marokko

"Sammenlignet med andre arabiske/muslimske lande har Marokko rykket sig stærkt mod demokrati" siger Hakima.

"Den nye familielovgivning giver et retsligt grundlag og sikrer det retslige princip med ligestilling mellem mænd og kvinder og beskyttelse af børn".

Med fokus på at styrke viden om ligestilling, kvinders rettigheder og demokrati hos indvandrerkvinder i Danmark ønsker kvindecentret at udveksle inspiration og skaffe rollemodeller fra Marokko, som har været med til at bidrage til udviklingen i Marokko.

Flere beboere og politikere fra Albertslund har meldt sig klar til at bidrage til projektet. Borgmester Steen Christiansen tager imod den kvindelige delegation fra Marokko 3. november og holder oplæg for dem.

Kvindelige politikere ønsker at deltage i åben debat med de kvindelige deltagere i projektet.

Publiceret: 27. Oktober 2011 09:06

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere