Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Frækt tricktyveri: Omfavnede kvinde - og stjal halskæde

62-årig kvinde blev udsat for svindler

En 62-årig kvinde blev torsdag morgen udsat for et frækt tricktyveri på Hedemarksvej.

Kvinden var ved 9.15-tiden på vej hjem fra Albertslund Centrum, da en bil kørte op på siden ad hende, og en kvinde steg ud og spurgte om vej til Glostrup Hospital.

Den 62-årige kvinde forklarede hende vejen, hvorefter kvinden omfavnede hende - og i samme forbindelse angiveligt stjal hendes guldhalskæde.

Vær skeptisk

Politiet advarer i den forbindelse mod trick- og gadetyve, der er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet.

Borgerne opfordres til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:

- Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.

- Åbn kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet.

- Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.

- Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.

Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 112 hvis det sker akut.

due

Publiceret: 10. Februar 2017 11:43

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt