beaudiful young woman fitness workout with weights at sport club
beaudiful young woman fitness workout with weights at sport club
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fup og fakta om sundhed og vægttab

Januar er den store slankemåned, og vi bombarderes med råd om, hvordan vi smider 10 kilo og får en sundere krop. Men der findes mange sejlivede myter, der ikke har hold i videnskaben

Af Louise A. Poulsen
lap@sondagsavisen.dk

Det er bedst at spise seks små måltider, hvis du skal tabe dig. Men det må endelig ikke være om aftenen. Og så skal du huske at gå i sauna for at svede alle dine affaldsstoffer ud.

Sådan lyder nogle af de myter, som en række danskere følger for at få en sund, stærk eller slank krop. Problemet er, at de ikke er sande.

“Jeg møder simpelthen så mange myter i min hverdag. At sukker er farligt, at man kun må spise inden klokken 18, at bananer feder, og at gluten og laktose er usundt. Det er svært at finde en kunde, der ikke kommer med en eller anden myte,” siger Stine Junge Albrechtsen, der er klinisk diætist og forfatter til bøger om vægttab og kostvaner.

“Konsekvensen ved at leve efter de forkerte råd kan være, at man ikke får en rigtigt sammensat kost, eller at folk bliver mindre sunde af at følge de her myter, som indimellem kan være ekstreme,” siger hun.

Bliver faktaresistente

I dag får myterne især liv og fart på nettet, mener Vincent F. Hendricks, der er professor og leder af Center for Information and Bubble Studies ved Københavns Universitet.

“Debatten polariseres, og folk deler sig i fællesskaber, hvor de bekræfter hinanden i deres opfattelser af tingene. Budskaberne bliver sejlivede, for folk bliver mere enige sammen, end de var hver for sig. Til sidst bliver sandheden ligegyldig, og folk bliver fakta-resistente. Hellere afvise argumenter end at ændre sin overbevisning og adfærd,” siger han og nævner, hvordan antallet af hpv-vaccinerede er faldet, fordi mange har givet vaccinen skyld for bivirkninger.

“Det er en kedelig konsekvens,” konstaterer Vincent F. Hendricks.

Stine Junge Albrechtsen. Foto: Mojones Photography
Stine Junge Albrechtsen. Foto: Mojones Photography

Vi følger følelserne

Det handler om, at følelser vinder over fakta og tro på autoriteter, mener Stine Junge Albrechtsen.

“Når folk ser nogle på nettet, som de kan identificere sig med, for eksempel fordi de er overvægtige som dem selv, eller deres børn har de samme problemer, så er de mere villige til at følge deres råd end for eksempel lægens eller diætistens. Vi tror ikke længere så meget på autoriteter, men finder ligesindede, vi kan lide, og som får vores tillid, nærmest som var de vores venner. Her er logikken ude af regningen, og vi følger følelserne i stedet for den sunde fornuft,” siger hun.

Myter om sundhed er også lette at sprede, mener Vincent F. Hendricks.

“Hvis der er noget, folk bekymrer sig om, så er det deres sundhed. Og jo mere et budskab larmer og er spektakulært, desto mere opmærksomhed kan det tiltrække. Men hvis man ikke selv reflekterer, kan man blive spændt for en vogn og træffe forkerte valg om vacciner, sundhed og livsførelse,” siger han.

Stine Junge Albrechtsen er enig i, at folk skal lære at tænke kritisk selv.

“Men sundhedssystemet skal også tage folk alvorligt. Hvis nogen har ondt i maven, skal de ikke føle sig afvist. For så vil de synes, at sundhedssystemet er imod dem, og så dropper de laktose og gluten og følger en masse andre myter, selvom det er unødvendigt og i værste fald skadeligt,” siger hun.

Vincent F. Hendricks. Foto: Scanpix
Vincent F. Hendricks. Foto: Scanpix
Publiceret: 13. Januar 2018 09:00
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt