Denne venlige, troldelignende træmand kan ses i Hakkemosen i Høje Taastrup.
Denne venlige, troldelignende træmand kan ses i Hakkemosen i Høje Taastrup.
Foto: Jørgen Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Giganterne rykker ind over kommunegrænsen

Thomas Dambos kæmpe træskulpturer kan ses nu i Vallensbæk, Høje Taastrup og Ishøj. Til september placeres en ny skulptur i Albertslund

SOSEScript: GetTrueLastModified.js failed executing with the following error: Error on line 30 position 2: Connection failure

Giganterne indtager Vestegnen! Allerede nu har en del stiftet bekendtskab med kunstneren Thomas Dambos kæmpe skulpturer, som foreløbig er placeret i Vallensbæk Mose, i Hakkemosen i Høje Taastrup og ved Ishøj Strandpark. En som træmand i skoven, en anden hængende under en bro ud til strandparken.

Men bare rolig! Giganterne kommer også til Albertslund. I løbet af efteråret vil en kæmpe træskulptur, der forestiller en siddende mand, blive placeret for foden af Høegsberg i Kongsholmparken.

Kommunalbestyrelsen har på sit junimøde givet tilladelse til placering af skulpturen. Meningen er, at den skal være klar til Vestegnens Kulturuge og derefter stå ved bjerget i to år – og så fjernes igen.

Skulpturen er 8 m lang og 3 m bred og udført i genbrugstræ.

Skulpturen er en del af Vestegnens Kulturuge der afholdes fra 9. til 18. september. Skulpturen må berøres og kan f.eks. anvendes som udemøbel. Der opstilles én skulptur i hver af de seks vestegnskommuner.

I ansøgningen til projektet forklares det sådan:

"Skulpturen vil indgå i et samlet værk under arbejdstitlen ”Giganterne på Vestegnen”. De 6 giganter opføres af den internationalt anerkendte kunstner Thomas Dambo, og skulpturerne skal invitere til at udforske Vestegnens på én gang kendte og ukendte land. En skattejagt leder fra én skulptur til den næste og skal lokke borgere og publikum ud til lokaliteter og naturoplevelser, de ikke troede fandtes. Med det samlede kunstprojekt ønsker vi, at de mennesker, der møder værket, får nye oplevelser, sansninger og perspektiver på den natur, kultur og kulturhistorie, der kendetegner Vestegnen, og at de derigennem selv skaber nye historier og fortællinger om Vestegnen".

Der er tale om en helt ny skulptur udført specielt til bjerget. Skulpturen skal placeres, så overkroppen læner op af Kongsholmbjerget, og idéen er, at skulpturen ikke skal være umiddelbart synlig, så man skal ”lede” efter den for at få øje på den. Placering og materiale gør, at skulpturen indgår diskret i landskabet.

Der bliver ikke fældet træer eller på andre måder ændret på beplantningen, der hvor skulpturen skal være.

Publiceret: 06. Juli 2016 08:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt