Hakima Lasham Lakhrissi er glad for at flere kom ud at stemme. Her på valgaftenen med sin mand, Sami Abderrahim Lakhrissi, hvor hun ikke kom ind for Socialdemokraterne, men blev førstesuppleant.
Hakima Lasham Lakhrissi er glad for at flere kom ud at stemme. Her på valgaftenen med sin mand, Sami Abderrahim Lakhrissi, hvor hun ikke kom ind for Socialdemokraterne, men blev førstesuppleant.
Foto: Jørgen Brieghel.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Glad VIKC-leder: Indsats for at få flere til at stemme gav pote

Den højere valgdeltagelse kom i hus efter kampagner både lokalt og nationalt

Med en stemmeprocent på 66,8 blev valgdeltagelsen i Albertslund - som i resten af landet - betydeligt højere denne gang end i 2009.

Tallene er kommet i hus efter en valgkamp, hvor der både nationalt og lokalt har været kørt kampagner for at få flere til at stemme.

På landsplan har det været under sloganet "Tænk dig om før du IKKE stemmer", med kendte danskere i front. Lokalt i Albertslund har blandt andre Vestegnens Indvandrer Kvindecenter (VIKC) været med til at stable initiativer på benene, der skulle få flere etniske minoritetsgrupper til at rejse sig fra sofaen og dukke op på valgstederne.

Hakima Lasham Lakhrissi, leder af VIKC og kandidat for Socialdemokraterne, erklærer sig da også tilfreds med resultatet:

"Det er super. Det viser, at indsatsen har virket."

Øget interesse

Hun fremhæver blandt andet en række dialogmøder om kommunalvalg og et initiativ kaldet "Turen går til biblioteket":

"Vi havde fat i nogle grupper her, som aldrig har stemt til valgene før. De fik så en introduktion og forklaring om valg og politik", siger Hakima Lasham Lakhrissi.

"Vi hører fra mange, at de alligevel ikke kan se forskel på partierne, og tror at alle er ens. Her er der så gjort meget ud af at fortælle hvad hvert parti står for. Det er tydeligt, at det har givet større interesse for politik."

Det hører med til historien, at valgdeltagelsen i 2009 var rekordlav. På landsplan var den omkring 65 procent og dermed den laveste i 35 år.

Hakima Lasham Lakhrissi var meget tæt på at blive valgt for Socialdemokraterne, men blev i stedet førstesuppleant.

due

Publiceret: 21. November 2013 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt