Regionsholdet fra Albertslund Golfklub.
Regionsholdet fra Albertslund Golfklub.
Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Golf-veteranerne klar til landsfinalen

Veteranerne fra Albertslund Golfklub vandt Øst-finalen. 15. september gælder det så landsfinalen i Viborg

Golf er sådan set en individuel sport, men der findes turneringer, hvor spillet afgøres som holdspil.

Regionsgolf er netop sådan en holdturnering, der afvikles over sæsonen over hele landet.

Mange golfere spiller med i forskellige alders- og handicapgrupper.

I Albertslund Golfklub deltager de også med 6 – 7 hold hvert år.

På et hold er der 6 spillere – en damesingle, 3 herresingler samt en miksdobbelt. Man spiller om 11 point hver gang.

I år har Albertslund Golfklub haft et godt spillende Veteranhold.

Først vandt holdet deres gruppespil – meget overbevisende. Kampene blev spillet hen over foråret.

Alle andre hold i gruppen blev slået. Det handlede om hold fra Hillerød, Søllerød og CGC – Vallensbæk, der både tabte på hjemmebanen i Albertslund og på udebaner.

Dermed skulle Albertslund i slutspillet. I kvartfinalen mødte albertslunderne Skovbo på den fine bane i Hornbæk. Det blev igen til en storsejr for Albertslund – 11 – 0.

I semifinalen stod Veteranerne overfor holdet fra Smørum. Spillet blev afviklet på banen i Greve og igen spillede albertslunderne en sejr hjem – 7 – 4.

Tilbage var så kun Øst-finalen. Den 5. september. På en stort anlagt dag på den virkelig flotte bane Simons i Humlebæk, sammen med andre hold – der også havde nået finalen – spillede Albertslund mod holdet fra Simons. Men de måtte acceptere, at de spillede på hjemmebane, da aftaler om spillested var lagt forlænge siden.

Hjemmebanefordelen var dog alligevel ikke nok for Veteranerne fra Simons.

Albertslund tog sejren sikkert hjem og vandt dermed Øst-finalen – 9-2.

Hermed er Veteranerne fra Albertslund i landsfinalen, som afvikles den 15. september i Viborg.

”Her skal vi spille mod holdet fra Silkeborg. Det kan dårligt beskrives, hvor stort det er!”, siger Jesper Helmer, Albertslund Golfklub

Holdet består af: Mary Kofoed, Inge Johannesson, Søren Hedegaard, Erik Jensen, Poul Bregendahl og Jesper Helmer.

brie

Publiceret: 11. September 2017 09:39

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt