Et stort ønske for AIF Gymnastik i mange år er gået i opfyldelse
"Glæden er stor i AIF-gymnastiks springafdeling, efter at fiberbanen endelig er ankommet. Det har været et stort ønske for AIF-gymanstik i mange år at kunne leve op til konkurrencekravene og springe på den rigtige fiberbane", lyder det fra Bente Pedersen, formand for AIF Gymnastik. "Vi har søgt mange sponsorer, og arbejdet selv hårdt, og endelig "I alt har vi modtaget 95.000 i sponsorater, og resten af pengene har vi tjent ved at sælge Lillebrorlodder og afholde lotteri til vores forårsopvisning i april 2009." Bente Pedersen fortæller, at den nye sæson i AIF-gymnastik nu er i gang, og forberedelserne til forårets konkurrencer i spring-rytme er allerede i gang. "Vi kan allerede mærke den fornyede glæde og det fornyede gå på mod hos både instruktører og gymnaster efter den nye fiberbane er kommet. Og ambitionerne er store. Med den nye fiberbane er det nemlig blevet muligt for gymnasterne at lære nye springkombinationer, da banen nu er lang nok. Men der er stadig plads i AIF-gymnastik til nye medlemmer. For at nævne nogle af de hold der mangler gymnaster er Humørbomberne (forældre-dreng gymnastik 2-4 år), Akrobatikpiger 13 år og opefter, voksenspring M/K over 18 år, begynder springhold og rytmehold både for drenge og for piger. Mere information om de forskellige hold kan fås på vores hjemmeside www.aif.gymanstik.dk. "