Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hør om falske nyheder: Stoler du på alt, hvad du læser?

Debat med Lea Korsgaard på biblioteket tirsdag

Falske nyheder udfordrer tilliden i vores demokrati. Mediernes autoritet og patent på sandheden er under forandring. Det blev især tydeligt, da Donald Trump tiltrådte som ny præsident i starten af året, men også herhjemme er falske nyheder en udfordring for medierne. Hvad er falske nyheder? Hvorfor dukker det op nu i det moderne demokrati? Og hvorfor er det et problem?

Biblioteket sætter fokus på balancen mellem borgere, magthavere og medier og inviterer til debat med journalist Lea Korsgaard, chefredaktør på mediet Zetland, i samarbejde med Voksenskolen i Albertslund. Alle får et eksemplar af bogen Den der råber lyver med hjem. Bogen blev udgivet af Lea Korsgaard tidligere i år.

Arrangementet foregår på tirsdag 10. oktober kl. 19.15 på Albertslund Hovedbibliotek. Der er gratis adgang.

Publiceret: 07. Oktober 2017 04:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere