Chriss Hedeager fortæller historien om omlægningen af gården til biodynamisk landbrug - og giver smagsprøver. Pressefoto
Chriss Hedeager fortæller historien om omlægningen af gården til biodynamisk landbrug - og giver smagsprøver. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hør om og smag på biodynamisk landbrug

Biodynamisk cafeaften i Hyldespjældet med Chriss Hedeager fra ”Hedeagergaard”

Hyldespjældets cafe får besøg af Chriss Hedeager fra det biodynamiske landbrug i Ølgod.

Den 62-årige landmand overtog som 23-årig sin families slægtsgård. Han er 12. generation på gården, der har været i slægtens eje siden 1690.

Gården er en af de 45 biodynamiske landbrug herhjemme, som er Demeter godkendt.

Cafeen har inviteret Chriss Hedeager til at komme og fortælle om og give smagsprøver på sin produktion af oste og pølser den 30. marts.

”Vi synes, det passer godt ind i vores cafe, hvor vi prioriterer sund mad og miljø højt” siger Vinie Hansen, som er medlem af cafeens styregruppe.

Det er Nina Rytter, beboer i Hyldespjældet, som har taget initiativet til at invitere bonden fra Ølgod. Hendes søn Oliver er netop blevet færdig med en biodynamisk landmandsuddannelse på BINGN, Biodynamic Initiative for the New Generation Nordic. Uddannelsen består af 6 årlige seminarer, som foregår på skift i de fire nordiske lande, og indimellem er de unge i praktik på forskellige biodynamiske landbrug. I august 2014 flyttede Oliver til Thorshøjgaard, hvor han gik i lære som biodynamisk landmand.

Efter to år på Thorshøjgaard mødte Oliver Chriss Hedeager i Ølgod, som også driver sit landbrug ud fra den biodynamiske metode. Her flyttede Oliver ind i eget lille hus og hjælper nu Chriss med at passe gården ud fra de biodynamiske principper.

”Jeg synes, det er oplagt at udbrede kendskabet til andre, som interesserer sig for,

hvordan vores fødevarer bliver til, og hvad vi putter i munden”, siger Nina Rytter, som glæder sig til en spændende aften i cafeen.

Alle er velkomne til at deltage.

Kl. 17-19 byder cafeen således på biodynamisk middag til de sædvanlige cafepriser og kl. 19.30 fortæller Chriss om sin gård, og hvorfor han har valgt at drive sin gård efter biodynamiske principper.

Det er gratis at deltage i foredraget.

Publiceret: 15. Marts 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

Annonce
ANNONCER
Se flere