Miniaturetogene er lavet til at kunne køre udendørs.
Miniaturetogene er lavet til at kunne køre udendørs.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hos Albertslund Optik er der altid tog til tiden

Miniature-togbanen hos Albertslund Optik kører igen – selvom det var lige før sneen udeblev i år

Traditioner skal holdes, og hos centrets ældste optikbutik, Albertslund Optik, er det en lige så gammel tradition, at det lille tog skal køre som en del af butikkens udstillingsvindue.

Sidste uge efter lukketid gik medarbejdere og familie med børnebørn i gang med at hente togbanen op fra kælderen. Dagen efter kørte det lille tog – eller rettere der kørte to tog og en sporvogn på tre forskellige baner. De drøner rundt om årets juleudstilling, og de første børnehavebørn har allerede været forbi for at trykke næsen mod ruden og se, hvad året byder på.

“Det er en tradition, der har stået på i alle 31 år, vi har haft butikken”, fortæller Aase Hansen, der sammen med Peter Hansen er indehaver af Albertslund Optik.

“Faktisk er det min skyld, at vi fik banen i sin tid. Jeg har altid været vild med miniaturetog. Tog tit med min far ind på Hovedbanegården, puttede en mønt i og så det lille tog køre”, fortæller Aase Hansen.

“Derfor var det naturligt, at vi også skulle have en togbane op til jul, da vi i sin tid åbnede Albertslund Optik. Det første tog vi havde, var et almindeligt Märklin legetøjstog. Da det havde kørt uafbrudt i 14 dage, gik det i stykker. En af vores medarbejdere reparerede det, så det lille kunne slæbe sig rundt til Lillejuleaften. Derefter investerede vi i større tog”.

“Vi køber tog, skinner og vogne rundt omkring, og det er en særlig fornøjelse at sætte det op hvert år. Undervejs skifter vi også tog og vogne ud. Så når der er gået et stykke tid, kan man se nye tog køre rundt i butikkens udstillingsvindue”, fortæller Aase Hansen.

Tog og sporvogne kører rundt om de snedækkede udstillingslandskaber.

”I år var det lige før, vi ikke havde fået sne”, fortæller Aase Hansen. ”Vi kunne ikke finde det i vores kasser, så vi forsøgte at få fat på noget nyt. Men det er ret dyrt. Heldigvis dukkede det op i sidste øjeblik”.

Juletogene hos Albertslund Optik er en fast tradition, som mange børn glæder sig til.
Juletogene hos Albertslund Optik er en fast tradition, som mange børn glæder sig til.

Publiceret: 06. December 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten