Når man alligevel venter på sit rundstykke, kan man lige så godt komme med et forslag til, hvem der skal have årets grønne initiativpris for borgere. Arkivfoto: brie
Når man alligevel venter på sit rundstykke, kan man lige så godt komme med et forslag til, hvem der skal have årets grønne initiativpris for borgere. Arkivfoto: brie
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hvem har gjort noget godt for miljøet?

På Grøn Dag kan du stemme, samtidig med at du spiser morgenmad

Som noget nyt på Grøn Dag – der finder sted den 29. april – kan man i år spise morgenmad, samtidig med at man stemmer på den person eller den borgergruppe, man synes har gjort noget absolut godt for miljøet i Albertslund.

”Vi sætter en lille kasse op ved siden af morgenmadsboden”, siger Anne Adamsen fra kommunen Miljø & Teknik-afdeling.

”Vi vil nemlig lade borgerne være med til at bestemme, hvem der skal have årets Grønne Initiativpris for borgere. ”Når Grøn Dag er slut, samler vi alle forslagene. Der er ikke tale om en egentlig afstemning. Men der sker en udvælgelse ud fra kriterierne: ’Miljøeffekt på kort eller lang sigt’, ’Demonstrationsværdi’ og ’Nytænkning’. Vinderen udpeges af en dommerkomité, som består af chefer i Albertslund Kommune”.

”Der er altid mange mennesker ved vores morgenmadsbod. Så man kan jo slå to fluer med et smæk ved at skrive et navn på en seddel og smide det i forslagskassen, mens man venter på at få serveret kaffe og rundstykke”.

Grøn Dag finder sted på Materialegården, Holsbergvej 44 fra kl. 10-14.

Publiceret: 21. April 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere