Claus Englund Pedersen
Claus Englund Pedersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hyldespjældet fyldt til randen med skulpturer

Nu myldrer det mere end nogensinde med skulpturer i Hyldespjældet. Der er kommet helt nye værker og billedhuggere til

Det nærmest myldrer med skulpturer i Hyldespjældet i øjeblikket, fortæller Gitte Krogsgaard og Ole Kristensen, der bor i Hyldespjældet og er initiativtagere til Kulturbanken.

”En del af skulpturerne i Hyldespjældets Skulpturbank har hen over sommeren været rundt i det ganske land til udstillinger i bl.a. Kerteminde, Ølgod og Jægerspris. Flere af skulpturerne er nu vendt tilbage og med sig tilbage bringer de helt nye skulpturer. Der er også kommet nye billedhuggere til, som ikke tidligere har udstillet i Hyldespjældet. Nye billedhuggere, som viser deres værker i skulpturbanken, er Trine Fenger Guld, Claus Englund Pedersen og den svenske billedhugger Richard Brixel”, siger Ole Kristensen.

Stor interesse for besøg

Aldrig har der været så meget kunst i et boligområde, som der er nu i Hyldespjældet.

Albertslund har her et af Danmarks største skulpturgallerier midt i et boligområde med gratis adgang og oplevelser overalt.

”Interessen for at besøg og omvisninger er også stigende”, fortæller Gitte Krogsgaard. ”Der kommer besøgende fra nær og fjern. Mange albertslundere benytter sig af muligheden for at tage gæster med ud på en gåtur og vise skulpturerne frem”.

Gitte Krogsgaard og Ole Kristensen laver ofte omvisninger og de fortæller, at en del boligafdelinger og kulturudvalg fra andre kommuner kommer på besøg og viser stor interesse for idéen om kunst i boligområder.

Udstillingen kan frit besøges. Der er åben omvisning søndag den 27. oktober, kl. 13 uden tilmelding. Start ved Storetorv.

Richard Brixel
Richard Brixel

Skulpturbanken

Skulpturbanken i Hyldespjældet er en alternativ form for udstillingsvindue for billedhuggere, der opstiller deres skulpturer på torve og pladser i boligområdet, indtil kunstværkerne bliver solgt eller skal videre på anden udstilling. Skulpturerne kommer og går, rejser ud på udstillinger, kommer måske tilbage og nye kommer jævnligt til.

Besøgende kan derfor med stor glæde betragte skulpturer i mange former, materialer og udtryk på en vandring rundt i Hyldespjældet og lade sig forundre og begejstre.

Hver enkelt skulptur er med omhu placeret, så den spiller sammen og op imod med boligområdets særegne arkitektur og udearealer.

38 anerkendte billedhuggere fra Danmark, Sverige, Holland og Frankrig er præsenteret i Skulpturbanken med i alt 58 skulpturer. Skulpturbanken er etableret i et samarbejde mellem Hyldespjældet og Dansk Billedhuggersamfund.

Udstillingen, hvortil der er gratis adgang, er åben fra solopgang til solnedgang. Der er en grøn kasse med gratis kataloger med kort ved indgangen til skulpturruten overfor ejendomskontoret på Storetorv 39.

Gratis omvisning i Skulpturbanken for grupper, kan bestilles på tlf. 2271 5697 eller på mail: ole.kristensen@hyldenet.dk.

Se mere på www.skulpturbank.dk

brie

Publiceret: 20. Oktober 2013 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere