Hakima Lasham Lakhrissi (forrest), leder af VIKC, var sammen med de øvrige kvinder omkring bordet aktive i debatten.
Hakima Lasham Lakhrissi (forrest), leder af VIKC, var sammen med de øvrige kvinder omkring bordet aktive i debatten.
Foto: Finn Due Larsen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Indvandrerkvinder er klar til indsats

Der blev debatteret livligt og givet tilsagn om aktiv indsats imod unges kriminalitet, da Vestegnen Indvandrer Kvindecentret holdt debatmøde med en repræsentant for Socialministeriet

Der kom godt gang i debatten, da omkring 20 indvandrerkvinder og nogle danske kvinder torsdag havde sat hinanden stævne til et møde i Vestegnen Indvandrer Kvindecentret (VIKC).

Kvinderne var samlet for at høre Karin Ingemann fra Social- og Integrationsministeriet. Hun forklarede, at hun kom fra et nyt kontor i ministeriet, kaldet Demokratikontoret. Det rådgiver og støtter kommuner, institutioner og foreninger i at fremme inklusion og medborgerskab samt forebygge problemer med polarisering og ekstremisme.

Der var mange spørgsmål begge veje - fra deltagerne, der især var interesseret i at høre om en bestemt paragraf i straffeloven. Mens Karin Ingemann blandt andet var interesseret i at høre hvordan kvinderne mener de selv kan bidrage til at undgå, at unge ryger ud i kriminalitet og ekstremisme.

Mentorer

Karin Ingemann sagde blandt andet, at ekstremisme findes i alle afskygninger og i mange slags miljøer, og at det er vigtigt at man fra flere sider er på vagt overfor, om en ung er på vej den gale vej:

"Når nogen er på vej ind i et ekstremistisk miljø, er det ikke altid af ideologiske årsager. Det kan være en der har mistet sin mor, og derfor ikke har noget netværk. Man kan blive fascineret af ekstremistiske miljøer, hvor man tilbydes et fællesskab. Her skal man holde øje med hvilke bekymringstegn der er", sagde Karin Ingemann.

Hun fremhævede et projekt med mentorer i Århus, som der er gjort gode erfaringer med. En mentor er en professionel voksen, der igennem et længerevarende forløb støtter og motiverer den unge til positiv forandring.

Karin Ingemann (bagerst) fra Social- og Integrationsministeriet fortalte blandt andet om mentor-ordningen.
Karin Ingemann (bagerst) fra Social- og Integrationsministeriet fortalte blandt andet om mentor-ordningen.

Klar til at hjælpe

Herefter røg snakken naturligt ind på hvem der er bedst som mentorer, Er det pædagoger, politifolk, SSP, eller?

En af centrets brugere slog til lyd for, at det burde være en med indvandrerbaggrund, som kender de unge godt. Det blev der nikket til rundt omkring, og det førte naturligt hen til et forslag om at forældrene selv bliver mentorer.

Det erklærede flere af kvinderne rundt om bordet sig parate til, og det høstede ros fra Karin Ingemann.

Det blev også fremhævet, at når unge begår kriminalitet, skaber det utryghed i et lokalområde - og en måde at stoppe det på er at gøre de unge klart, at det kan få store, mærkbare konsekvenser for deres liv videre frem.

Arrangeret og tvang

Begreberne tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber blev også debatteret. Hakima Lasham Lakhrissi, leder af VIKC, forklarede Karin Ingemann, at der er stor forskel på de to ting.

"I Marokko har vi en tradition med at familier kan hjælpe hinanden, hvis unge har svært ved at finde ud af det med kærligheden ogen partner. Så kan det arrangeres, at de mødes. Er der følelser imellem dem, kan det blive til ægteskab. Er der ikke, bliver det ikke til noget. Det er noget helt andet end tvangsægteskab", sagde hun.

Det nikkede Karin Ingemann til, men fremhævede dog også, at et arrangeret ægteskab måske kunne opleves som "indirekte tvang" hos de unge.

Mærkelig bestemmelse

Det førte også videre til en debat om en bestemt paragraf i den danske straffelov. Det er paragraf 227, hvor det blandt andet fremgår, at en straf for vold eller voldtægt "kan nedsættes eller bortfalde", hvis gerningsmanden og offeret gifter sig.

"Det minder om en bestemmelse i den marokkanske lov", sagde en tydeligt oprørt Hakima Lasham Lakhrissi, og flere rundt om bordet var også højlydt utilfredse med at sådan en bestemmelse findes i den danske lov.

Karin Ingemann lod forstå, at hun ikke kendte bestemmelsen. Men hun lovede at undersøge den nærmere i ministeriet og vende tilbage med et svar.

Også på det punkt virkede kvinderne omkring bordet parate til at gøre en aktiv indsats:

"Den bestemmelse skal bare væk!", lød den meget direkte opfordring.

due

Publiceret: 19. November 2012 11:36
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt