Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Indvandrerkvinder har brug for et talerør

Hakima Lasham Lakhrissi er i gang med at starte et kvindecenter på Vestegnen

VÆRESTED "Mange indvandrerkvinder har fortalt mig, at de mangler et sted, hvor de kan tage hen, når de har problemer. Et sted, hvor der er nogen at tale med, når de er i krise. Det kan være om små problemer som, hvordan man fejrer sit barns fødselsdag i en dansk børnehave eller spørgsmål om dansk lovgivning og rettigheder om skilsmisser og anbringelser af børn".

Det siger den radikale Hakima Lasham Lakhrissi. Hun er godt på vej til at etablere et center for indvandrerkvinder på Vestegnen.

"I Albertslund har i Frivilligcentret, men det dækker ikke rigtigt behovene hos kvinderne. Derfor har jeg talt med andre foreninger - bl.a. den ægyptiske forening i Albertslund og andre uden for kommunen. Mange er interesserede i at gå med. Jeg har også talt med den radikale politiker Margrethe Wivel fra København. Hun er tæt på indvandrerkvinderne i København og vil gerne hjælpe projektet i gang. Derfor går vi i første omgang si gang med at stifte et repræsentantskab, som skal arbejde videre med kvindecentret."

"Vi arbejder på at finde et sted at have centret. I første omgang har jeg kontaktet Bo-Vest og Albertslund Kommune i håb om, at de kan hjælpe. Jeg har også kontakter til Høje Taastrup kommune", siger Hakima Lasham Lakhrissi.

"Mange kommuner har allerede et for indvandrerkvinder. Men Vestegnen mangler et sted. Vores idé er, at centret skal ledes professionelt. Der skal være en leder og en socialrådgiver og eventuelt en køkkenassistent på halv tid. Desuden skal tilknyttes frivillige medarbejdere. Sådan en konstruktion findes allerede i København med >Margrethe Wivel som leder, og det fungerer rigtig godt. Centret der begyndte med sponsorer, men kommunen kan nu se det fornuftige i at have et kvindecenter, og derfor støtter de det økonomisk", siger Hakima Lasham Lakhrissi.

Hvad skal der ske i centret?

"Det skal være et sted for de kvinder, som ikke ved ret meget om dansk kultur. Centret skal få kvinderne og deres familier til bedre at kunne fungere i det danske samfund. Kvinderne mskal kunne ffå hjælp af en socialrådgiver eller af centrets frivillige jurister. Kvinderne kan lave mad og deltage i fællesspisning, de kan besøge sycentret eller komme i lektie- eller computercaféen. De kan få hjælp til at søge arbejde, de kan deltage i mor/barnkursus, mødes med andre kvinder og meget mere. Det er blot idéer. Vi har endnu ikke besluttet præcist, hvad der skal ske i centret".

hakima Lasham Lakhrissi forventer ikke nødvendigvis, at centret kommer op at stå fra den ene dag til den anden. Repræsentantskabet skal i gang med at stifte centret, og det kan tage noget tid. Men jeg har fået mange positive tilkendegivelser. Mange vil gerne være med. Så projektet er i gode hænder", forsikrer hun.

Hvis man har lyst til at være med og blive en del af repræsentantskabet eller blot deltage på anden måde, kan man kontakte Hakima Lasham Lakhrissi på tlf: 27 34 06 10.

brie

Publiceret: 02. December 2009 09:52

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt