Troels Lyby, Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen kommer til Albertslund. Pressefoto
Troels Lyby, Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen kommer til Albertslund. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ingen panik i MusikTeatret

Troels Lyby, Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen kommer til Albertslund

Troels Lyby, Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen kan i 2017 opleves sammen igen. Denne gang i ”Ingen Panik!”, et live comedy show, der klæder dem af - igen, vil nogen måske tænke - men her uden at gemme sig bag roller og facader.

Forestillingen er i MusikTeatret 14. september kl. 20.

Det bliver showet, hvor de tre skuespillere og komikere træder i karakter som sig selv. Og ligesom de mange andre gange vi har oplevet dem sammen, kan det kun gå galt, rigtig galt på den rigtig sjove måde. Det bliver et grænseoverskridende morsomt show uden nogen fjerde væg, hvor publikum skal forberede sig på at komme meget tæt på.

For der bliver ikke lagt nogen fingre imellem, lover de om showet, der afslører det endnu mere skøre liv bag de skøre roller. Lyby, Kopernikus og Berthelsen har været venner siden de begynd - te på skuespiluddannelsen for mere end 25 år siden.

Sideløbende har de alle markeret sig som nogle af landets mest anerkendte og populære skuespillere inden for hele spektret fra drama til komedie. Sammen har de kunnet opleves i Panik fra 2007, i Tre Lede Stjerner fra 2010 samt i filmene Klassefesten 1,2 og 3, der tilsam men har solgt mere end 1,6 millioner billetter. Netop spændvidden i deres kunstneriske udtryk kombineret med deres fine fornemmelse for hinanden er det, der gør dem så utroligt sjove sammen.

De formår at udspille de mest vanvittige situationer, så de virker troværdige, og kan på et splitsekund vende alvor til humor, så man vrider sig af grin.

Publiceret: 13. September 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere