Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kanalen er tørlagt og bliver mere åben

Albertslund Kommune og HOFOR er i gang med at renovere og forskønne Kanalgaden

Kanalen gennem Albertslund trænger til renovering. Det projekt er HOFOR i gang med, og snart er første etape tæt ved Vandhaverne afsluttet. Nu er der gang i næste etape, og derfor er entreprenøren i gang med at tømme kanalen for vand fra Opstandelseskirken og frem til Fuldbrovej.

Kanalens sider og bund bliver renoveret, og samtidig bliver der lavet en lille hældning på kanalen, så regnvand kan løbe gennem byen og ud i Kongsholmparken, når kraftig regn og skybrud rammer byen. Samtidig med den tiltrængte renovering sørger Albertslund Kommune for at gøre Kanalgaden til et mere spændende byrum. Der kommer ny belægning, mere grønt og direkte adgang til kanalen.

”Man kan allerede fornemme det mere åbne udtryk gennem Kanalgaden på den første etape, og vi glæder os meget til, at hele Kanalgaden står færdig i starten af 2018”, siger projektleder hos Albertslund Kommune, Peter Kallesøe.

Broerne bliver fjernet

Når kanalen er tørlagt, skal broerne også fjernes for at give plads til arbejdet. De fleste broer vender tilbage samme sted, men ved Føtex kommer der en helt ny bredere bro. De første broer forsvinder i starten af april, og i slutningen af måneden er broerne på strækningen fra Fuldbrovej til Opstandelseskirken væk. Et par steder på strækningen bliver der opsat en midlertidig bro, men ellers skal man benytte vejene. Ved Føtex sørger entreprenøren for at det hele tiden er muligt at krydse kanalen, og for at sørge for de bedste adgangsforhold bliver træ-plinten, der bliver brugt som bænk, også fjernet.

”Vi gør alt hvad vi kan for at man hele tiden kan krydse kanalen i centrum af byen, men man kan godt opleve, at skulle benytte en anden bro i en dags tid”, forklarer projektleder hos HOFOR, Helle Kay.

Når projektet er færdigt i starten af 2018, vil de nye broer være kommet op – og i centrum af byen vil en ny bred bro give et helt nyt udtryk til Kanaltorvet.

brie

Publiceret: 11. April 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere