Østre Landsret har berammet tre retsmøder i februar til sagen om drabet på Jesper Jul.
Østre Landsret har berammet tre retsmøder i februar til sagen om drabet på Jesper Jul.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Klar til Landsretten: Sagen om drabet på politimand Jesper Jul oprulles igen

Tre dage er afsat til retsmøder i Østre Landsret

Sagen om drabet på politimand Jesper Jul er ikke slut endnu.

Ved Glostrup Ret blev en 27-årig mand den 15. september i år idømt forvaring på ubestemt tid. Han ankede på stedet dommen til Østre Landsret.

Nu har Landsretten berammet sagen. Den vil blive oprullet over tre retsmøder fra 12. til 15. februar, oplyser presseafdelingen i Østre Landsret.

Sagen blev anket til frifindelse, så det er både skylds-spørgsmålet og strafudmålingen som Landsretten skal tage stilling til.

Det var en enig afgørelse blandt de seks nævninge og tre dommere, at den 27-årige blev kendt skyldig. Mens dommerne var uenige i spørgsmålet om straf. Dommen om forvaring på ubestemt tid faldt med stemmerne 8-4.

Anklageren havde krævet 16 års fængsel, alternativt forvaring, mens forsvareren havde argumenteret for 14 års fængsel.

Den 27-årige blev også dømt til at betale erstatning til pårørende på i alt godt 1,5 millioner kroner, plus tort på 23.000 kroner og sagens omkostninger.

Publiceret: 20. December 2017 11:39
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Albertslund Posten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt