Snakken er gået livligt blandt kvinderne i VIKC om de mange brande, og meningerne var mange.
Snakken er gået livligt blandt kvinderne i VIKC om de mange brande, og meningerne var mange.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kvinder vil gerne hjælpe til mod brande

Også i Vestegnens Indvandrer-Kvindecenter har man diskuteret brandenelivligt

Kvinderne i Vestegnens Indvandrer Kvindecenter (VIKC) har en god fornemmelse af, hvorfor de mange brande i Albertslund har fundet sted. Det fortæller Hakima Lasham Lakhrissi, leder af VIKC. Hun forklarer, at kvinderne har debatteret brandene i små og store grupper.

"Vores kvinder elsker uden tvivl vores by og vil gerne deltage i debatter og gøre deres bedste for at være med til at få brandene stoppet," siger hun.

Blandt andet mener kvinderne, at fattigdom er en af årsagerne til brandene.

"Mange forældre har ikke råd til at lave nogle aktiviteter med deres børn, for eksempel gå en tur til zoo eller biografen, købe spil, betale kontingent til fritidsaktiviteter osv. Og hvad skal de børn så lave? De bruger gaden som aktivitetssted, prøver at gøre alt for at blive modtaget i en bestemt dominerende gruppe af unge", sagde Hawa, som er tandplejeassistent, og tilføjede:

"Forældre der bliver ramt af fattigdom har ikke råd til at tilbyde deres børn eget værelse, hvor de kan være med deres kammerater, se tv eller spille et spil. I stedet havner de på gaden, og bruger gaden som et mødested, og da forældre har deres egne social-økonomiske problemer at kæmpe med, så har de ikke overskuddet eller ressourcerne til at få styr på deres teenagebørn," siger Hawa.

Vil gerne stille krav

"Vi vil gerne stille krav til vores børn, men vi får ikke lov," sagde Fatima, en anden af VIKCs brugere.

Hun fortæller, at hun tit oplever, at når der stilles krav til børn, og når forældre begynder at kontrollere deres børn, for eksempel med, hvem de tilbringer deres tid med og, hvor de befinder sig, så bliver dette kaldt "Socialkontrol".

"Hvis jeg ikke snuser rundt i min søns privatsager, hvordan kan jeg så være sikker på, at han er ikke en af de unge, der brænder vores by af?", spurgte hun med meget utilfreds stemme, og tilføjede:

"Hvorfor skal en sagsbehandler bestemme over, hvilket krav jeg må stille til min søn for at få ham på det rette spor? Børn bliver belært om deres rettigheder allerede når de er i børnehave.

"Når dine forældre slår dig, ring til 112" - en besked som næsten alle børn hvis forældre er indvandrere, har fået, men de fortæller ikke børnene, hvilke forpligtelser de har. Børn bruger de såkaldte rettigheder forkert, de truer deres forældre med at gå til kommunen lige så snart der stilles krav til dem. De tolker krav som krænkelse af deres rettigheder, og de forældre som ikke kender noget til børns rettigheder og ikke kan dansk, de bøjer sig for truslerne."

Har ikke dansk netværk

"Det er også kommet frem i diskussionerne, at forældre med etnisk minoritetsbaggrund, som ikke har et dansk netværk og ikke kender noget til børns rettigheder tror, at en 12-årig dreng har lov til at "fise rundt om aftenen", og når de forældre stiller krav, reagerer børnene ved at henvende sig til kommunen og presse forældrene gennem en sagsbehandler," fortæller Hakimas Lasham Lakhrissi.

"Mange af vores kvinder er meget forvirrede over de krav nogle sagsbehandlere stiller til forældrene under børns rettigheder, når en 14-årig ung ryger, fester, og kommer sent hjem - når han, eller hun, skal i skole næste dag. Hvordan kan en sagsbehandler sige: Det er OK, det er jo hans rettigheder som barn? Nogle forældre kender ikke klagesystemet og har en blind tillid til en sagsbehandlers viden omkring børns rettigheder, og bøjer sig derfor for det sagsbehandleren har sagt. Rettigheder og forpligtelser bør være et fag i skolen, dette vil gavne mange af de børn, som har en forkert viden omkring deres rettigheder", sagde Hakima Lasham Lakhrissi.

Anderledes møder

"Når forældre mødes i skolen, er det vigtigt at man i forældrerådet indfører anderledes mødeformer. Mange forældre med indvandrerbaggrund kommer ikke til de fælles møder, fordi de simpelthen ikke kan følge med og føler sig udenfor. I stedet kunne man sætte forældrene sammen i smågrupper og diskutere holdninger, forventninger, fælles regler om for eksempel sengetider, hjemkomsttidspunkter, gaver til fødselsdage, mobning, dyrt mærketøj, rygning og alkohol," sagde Britta Jørgensen, underviser i VIKC.

"Der er uden tvivl mange som ikke kan dansk, og man glemmer at inddrage denne målgruppe, fordi gennem denne målgruppe kan man måske få brande stoppet", sagde en af VIKCs brugere, og tilføjede:

"Måske nogle af de unge der brænder vores by kan være unger til nogle af de forældre. Det er en forpligtelse at inddrage alle grupper for at få brande stoppet. Man skal være kreativ for at komme i kontakt med denne målgruppe."

Til borgemøde om brandene, foreslog Hakima Lasham Lakhrissi desuden at der bør overvejes at etablere et samarbejde med de lokale foreninger, at der laves folder på flere sprog for også at inddrage dem der ikke kan dansk til kampagner om at få brande stoppet.

Unge er utilfredse

Der er ingen tvivl hos kvinderne om, at de unge i Albertslund generelt - både danske og af anden etnisk baggrund - er meget utilfredse med kommunen og tilbuddene.

"Unge fra fattige familier vil gerne få mulighed for at komme til forskellige sportsaktiviteter, for eksempel svømning, tennis og så videre, men den slags aktiviteter koster penge, og de har ikke råd til det. Nogle unge interesserer sig for at lære at spile musik, og det kan være at spile på guitar eller noget lignende. De aktiviteter koster også penge. Det er ikke kun etniske minoriteters familier der kan være fattig, også etniske danske familier. Kommunen bør overveje at tilbyde de unge noget de kan få glæde af, og samtidig få dem væk fra gaden", sagde Laila der læser til psykolog.

"Det er lykkedes Albertslunds Taekwondo Klub at få mange børn væk fra gaden, og de vil gerne hjælpe endnu flere unge. Problemet er bare, at de mangler et større lokale hvor de kan være i. Kommunen bør overveje at give plads til de foreninger der kan få de børn væk fra gaden", sagde Hakima Lasham Lakhrissi.

"Vi elsker vores by"

Spørgsmålet "hvor er forældrene henne" er tit dukket op, når snakken er gået om brandene. Kvindernes bud på, at der kan finde 140 brande sted på et halvt år, uden at politiet hører fra forældre eller andre, var mange og forskellige.

"Vi er her, ingen har kontaktet os, selvom de ved, hvor de kan få fat i os", svarede Amina.

Flere kvinder har undret sig over, hvorfor de ikke blev kontaktet af nogen, hvorfor ingen har inviteret dem til en debat eller besøgt dem på de steder, de plejer at være - eksempelvis VIKC," forklarer Hakima Lasham Lakhrissi.

"De blev spurgt om, hvorfor de ikke kom til borgermøde, og svaret var, de vidste ikke noget om at mødet fandt sted, da de ikke læser avisen. Hvis de gjorde, så ville de alligevel ikke komme, fordi mødet blev afholdt langt væk og i et sted, de fleste ikke kender."

"Hvis vi ved, hvem der står bag de 140 brande, så er det vores pligt at sige det til politiet. Det er også vores pligt at stå sammen om det her. Vi elsker vores by, og ingen skal have lov til at brænde den," sagde mange kvinder på samme tid.

"Jeg ved, at der findes mange vrede unge på gaden. De er vrede over hvordan sagsbehandlere behandler deres mødre, der er på sygedagpenge eller på kontanthjælp. Vrede over hvorfor deres kammerater får 500 kroner i lommepenge, mens de ingen får, vrede over at de bliver mobbet i skolen, vrede over at de ingen steder har at være med deres venner", sagde Hawa.

Dialog, ikke trusler

Det har chokeret kvinderne at læse, at Bo-Vests direktør, Ulrick Brock-Hoffmeyer, har sagt, at man vil smide de familier, hvis børn har stået for brandene, ud af deres boliger.

"Denne trussel kan skade mere, end den kan gavne. Man må slet ikke bruge trusler. Hvad gør direktøren bedre end de unge, når han truer deres familier? Nej til trusler og ja til dialog", sagde en af VIKC"s brugere.

"Hvem ønsker at være forælder til en kriminel eller forælder til en af de unge, der brænder vores by af? Ingen af os," sagde mange af de fremmødte kvinder.

"Vi kan komme i dialog med de vrede unge gennem deres mødre. En proces som vi vil arbejde på her i VIKC," sagde Hakima Lasham Lakhrissi.

due

Publiceret: 16. April 2013 01:12
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Albertslund Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt