DEBAT:

Argumentationen halter

Af Nikolaj Kristian Carlsen, socialdemokrat og kandidat til kommunalbestyrelsen, Morbærhaven 5-88:

Det er ude i hampen at sige at enhver analytiker vil komme frem til at" I Love Albertslund"-kampagnen er socialdemokratisk propaganda :-) Det er en alt for generaliserende påstand Lau kommer med til at den kan blive taget alvorligt. Det ligger jo næsten implicit i hans påstand at man kun kan være analytisk, hvis man er enig med ham - hvilket jo er noget sludder.
Det er heller ikke et problem for demokratiet at frivillige albertslundere kommer på plakaterne, også selvom de tilfældigvis er socialdemokrater. Hvis hele kommunalbestyrelsen kunne være blevet enige om:
At sende budskabet "Vi elsker Albertslund", med dem selv på plakaterne ville det være fint.
Så jo, det er spin og populisme, når DF angriber "I Love Albertslund"-kampagnen.  For mig bekendt ville de ikke være med til nede i byrådssalen at politikerne gik ud med "Jeg elsker Albertslund"-budskabet.

Publiceret 24 May 2013 15:00