DEBAT:

119 valgsprog

Af Danni Olsen (DF), medlem af kommunalbestyrelsen:

Valget nærmer sig. I den forbindelse har et flertal i kommunalbestyrelsen valgt, at der skal informeres bredt om valget. Det er i sig selv en god idé. Problemet opstår, når et flertal beslutter at der skal informeres på andre sprog end dansk.
Jeg spurgte under behandling af sagen om, hvor mange sprog flertallet havde forestillet sig der skal kommunikeres på. Det var der ingen der ville svare på?
Det er interessant, at man beslutter at kommunikere på flere sprog uden at vide hvor mange. Der er 119 nationaliteter i Albertslund og dermed i bedste fald lige så mange sprog.
Argumentationen på mødet, var ” der er jo mange der ikke kan forstå dansk”. Ja tak! Det er vi klar over, men det er jo en konsekvens af den politik, de selv samme partier fører. Fra folkeskolen til plejehjemmet har S og SF sikret at man ikke behøver at kunne dansk.
Skulle vi nu ikke snart kræve at dansk er vores fælles sprog og glæde os over at nogle også kan andre sprog. Hvis ikke vi ændrer den politiske linje, kan vi se ind i 30 år mere med de samme problemer.

Publiceret 07 June 2013 09:59