DEBAT:

Der er behov for nytænkning

Sikandar Malik Siddique, cand.comm., folketingskandidat for Alternativet:

Mads Fuglede efterspørger mine ”konkrete bud på, hvordan vi løser vores fælles udfordringer”. Samtidig gentager han de nærmest retorisk ”gammel testamentelig” øje for øje dogmer, og foreslår straf og mere straf, som en løsning på samfundets problemer med vold og kriminalitet.

Hvor er Mads Fuglede og regeringens bud på hvordan bande problemerne løses, og til livs og ikke kun symptom-behandler. Alternativet er kommet med flere konkrete bud på hvordan vi løser problemerne og ikke kun symptom behandler. Jeg har selv kommet med den ”Den Alternative Ghettoplan” Nu ser jeg frem til at se Mads Fugledes konkrete bud på hvordan vi løser bande kriminaliteten?

Det glæder mig, at Mads Fuglede som repræsentant for regeringens politik, er åben for dialog og input, da regeringen i seneste Ghettopakke tilsyneladende har ignoreret hvad både politi, eksperter, forskning og socialarbejdere har advaret mod siden nullerne – behovet for opprioritering af præventivt arbejde.

Da Mads Fuglede savner konkrete Alternative tiltag, må han have overset min kronik i Jyllandsposten 8.3.2018, ”Den Alternative ghettoplan”, der indeholder konkrete initiativer, som jeg anser kan komme udfordringerne til livs. Jeg anbefaler, Mads Fuglede til at læse den. Alternativets politiske udspil ”Et alternativ til bandelivet”, der indeholder konkrete forslag til, hvor der nu, og på lang sigt, skal sættes ind for at stoppe den verserende bandekonflikt.

Som Mads Fuglede skriver, har vi ganske rigtigt set bandekriminaliteten stige. At det er sket trods af utallige Ghettopakker og skærpede straffe, der blot har medvirket til mere kriminalitet og flere bandemedlemmer, kan ikke have forbigået hans opmærksomhed, som medlem af folketinget.

Jeg finder det besynderligt, at Mads Fuglede antager, at samme fejlslagne symbolpolitik, hvor ”vi fra politisk hold skal sætte hårdt mod hårdt” skulle kunne fungere effektivt, og endnu mindre præventivt? Da jeg ved, at Mads Fuglede tidligere har fungeret, som USA ekspert burde han om nogen vide, hvordan længere straffe ikke har ført til færre kriminelle i USA.

Jeg kan med min bedste vilje ikke finde konkrete argumenter eller erfaring for, at hårdere straffe har virket præventivt - hverken i faglige ekspertudsagn eller i Mads Fugledes indlæg. Som Mads fuglede skriver, er ”antallet af rocker- og banderelaterede skudepisoder på offentlige steder er blevet mere end tredoblet fra 2015 til 2016”.

Jeg er meget enig i, at man ikke må forholde sig passivt til problemerne. Regeringens tilgang til problemerne med mere og med hårdere straffe, en dog til dato en ineffektiv løsning, og dermed på sigt en ikke løsningsorienteret ”passiv” tilgang.

Det er for nemt, og for lidt og slet ikke fremtidsorienteret alene, at råbe på at mere politi og hårdere straf, og lukke øjnene og håbe på at problemerne forsvinder. Jeg er kan forstå, at regeringens politik skal stå på flere ben, men to eller flere ben skal helst hænge sammen for at få fremdrift. Det presserende faktum er, at der ér trods de længere straffe er kommet flere bande medlemmer og er kommet hårdere kriminalitet, efter regeringens stramninger.

Det som overrasker mig mest ved Mads Fugledes indlæg, er at han mener at resocialisering er banalt!? At resocialisere er netop ikke alene, at ”parkere” kriminelle midlertidigt i fængslet, for derved at løslade alt for mange, som dobbelt så kriminelle, og igen gøre det offentlige rum utrygt, det er netop at resocialisere. Et grundlæggende formål med straf er, at skabe færre kriminelle. Det er ikke alene at tilfredsstille retsbevidstheden. Også her er der flere ”sammenhængende ben” at gå på. Ifølge Kriminalforsorgens egne tal er 51.7% begår de, der bliver idømt ubetinget fængselsstraf ny kriminalitet inden for de første 2 år efter afsoningen. Claus Oxfeldt, Politiforbundets formand udtaler, at ”Det kræver et kæmpe arbejde fra politik, skole, hele socialvæsnet og SSP-området, at få livet uden for banden til at virke attraktivt..” og, at ”Vi har ikke haft ressourcer til at dyrke det præventive området de seneste år. Det gør det nemmere at rekruttere til de forfærdelige miljøer”. Derfor er der behov for en stærkere resocialiseringsindsats - hårdere straffe ganske enkelt kan ikke stå alene.

Skyderierne i gaden skal stoppes og gerningsmændene skal straffes. Men der er beviseligt presserende behov for nytænkning af straf, hvis antallet af kriminelle skal reduceres, og i bedste fald konvertere de kriminelle til produktive samfundsborgere.

I stedet for at sende kriminelle på ”kriminel uddannelse” i fængslet foreslår jeg nytænkning af straf i ”Den alternative Ghettopakke”. Hvad angår +18 segmentet, der består af unge, der hænger på gaden i de socialt udfordrede områder, efter de er (som 18-årige) er faldet ud af de kommunale tilbud. Her møder de kriminalitet og politi, og skaber utryghed alene ved deres blotte tilstedeværelse i gadebilledet. De befinder sig konstant i grå- zonen, eller farezonen til bandehvervning og rekruttering til kriminalitet. De er i mere en end betydning langt fra jobcentre og uddannelsesinstitutioner, og falder ofte ud af de almindelige uddannelses- og beskæftigelsesordninger for voksne. Deres mistillid til omverden tiltager.

Jobcenteret og uddannelsesvejledningen i alle socialt udfordrede områder skal derfor konfrontere de unge i deres egne miljøer, og være et synligt alternativ. Jeg foreslår derfor, at der oprettes et ”Job- og uddannelses-væresteder” i alle landets socialt udfordrede områder. ”værestederne” skal bemandes af ressourcestærke og indflydelsesrige lokale pædagoger, fædre-grupper, og have ugentlige træffetider til ungdoms- og uddannelsesvejledere og jobkonsulenter. Job- og uddannelse bliver derved et konkret og visuelt alternativ til gaden.

At konfrontere de unge med jobcenteret og uddannelsesmuligheder i deres egne miljøer er afgørende, da alt for mange unge aldrig selv opsøger mulighederne. Kommer de i job- eller uddannelsestilbud via denne fremrykkede ”up front-indsats”, vil de som studerende eller medarbejdere opleve et socialt medejerskab, og med det et medborgerskab.

Fængselsophold skaber flere forbrydere end lovlydige borgere, og traditionel afsoning er oftest en ”uddannelse i kriminalitet. Alle erfaringer viser, at fængsler har utilsigtede negative konsekvenser for unge kriminelle. Måneder eller års afsoning i et kriminelt miljø af hårdkogte, toneangivende kriminelle bliver mobilisering til forhærdet kriminalitet. Fængslet bliver derfor en utilsigtet kriminel efteruddannelse for påvirkelige unge, og afsoningen bliver (mis-) brugt til opbygning af kriminelle netværk. Under afsoningen er der en sjældent udvidet indgang til de unge. De er frihedsberøvede og tvunget til at efterkomme myndighedernes anvisninger. Mange af dem vil i situationen være åbne for alternative tilbud til den kriminelle løbebane.

I “Den alternative Ghettopakke” foreslår jeg at udskiftning af den traditionelle “efteruddannelse i kriminalitet”. Unge dømte skal, under afzoning, tilbydes et kompetenceforløb, som de dårligt kan afslå. I første omgang samfundsundervisning om demokrati og grundlovsbestemte rettigheder og pligter, ansvarsbevidsthed mv.

Gennemføres kompetenceforløbet tilfredsstillende, og viser den unge dømte synlig positiv forandring tilbydes vedkommende mulighed for at afsone sidste del af dommen i ”udvidet fodlænke” – kombineret med et job- eller uddannelsestilbud i en ”ny verden”, der geografisk er langt fra det oprindelige miljø. Geografien er afgørende. Er den dømte fra f.eks. København tilbydes der fodlænkeafsoning i f.eks. Sydvestjylland, aldrig i hjem miljøet.

I praksis kombineres fodlænkeafsoningen med uddannelses- eller jobtilbuddet i dagtimerne med indendørsophold på en udvalgt institution eller passende bolig uden for skole og arbejdstid.

Det afgørende er at være langt fra det gamle miljø, og via kompetence-, uddannelses- og jobtilbud i fodlænke at opleve en ”ny verden” og nye livsmuligheder. Uddannelses- eller jobforløbet vil udvide horisont og verdensbillede langt op over den sorte firkant, de er vokset op i. De unge vil opleve ”virkeligheden” og blive bevidste om alternativt positive og lukrative livsveje og muligheder end et liv, som kriminel bandemedlem eller som ekstremist.

Når kuglerne flyver om ørerne i en eskalerende bandekonflikt, er det primært en politimæssig opgave, at stoppe konflikten. Konflikten er ofte udtryk for bandemedlemmers rivaliserende trussels- og voldsoptrapning. Jeg foreslår i den Alternativ Ghettopakke forsøg på konfliktmægling mellem banderne. En metode, der er allerede har opnået gode resultater med.

Mæglingen foregår ved, at der, af staten udpeges, et konfliktråd af fagrelevante embedsmænd, der skal skabe netværk i miljøerne. Der oprettes dertil “Mægler-netværk”, der består af indflydelsesrige forældre, skoleledere, socialpædagoger, lokal politi, gadeplansmedarbejdere mv.,

Inddragelse af tillidsfulde og indflydelsesrige lokale kræfter i et mægler-netværk, hvis primære opgave vil være forebyggende konfliktmægling.

Det understreges at mægler-netværkerne ikke er et alternativ til den politimæssige præventive konfliktmægling, men et alternativ i samarbejde med politimæssige indsats.

Mæglernetværkets deltagere kan være alle der har en særlig tilgang til miljøerne, og dermed tillid blandt de unge (potentielle) bandemedlemmer.

Mægler-netværksdannelsen skal foregå i ”fredstid” uden bandekonflikter. Hvis en konflikt er under optrapning eller bryder ud i mindre grad kan Mægler-netværket hurtigt finde frem til konfliktens relevante personer i miljøet, og “mægle” mellem de stridende bander. Netværkene er fleksible ”løse netværk”, der løbende kan mobilisere indflydelsesrige lokale aktører fra miljøet, afhængig af hvad konflikten består i, hvem der deltager og i hvilket område og omfang konfliktoptrapningen finder sted.

Ved nedsættelse og aktivering af disse netværk er der foretaget et vigtigt dialogskabende og konflikt-nedtrappende forarbejde.

Selvfølgelig skal alle borgere kunne færdes trygt på gaden i alle landets dele. For at sikre og fremtidssikre dette er der behov for en massiv og tidlig forebyggende indsats i kombination med nytænkning af straf. Et af de første skridt på vejen er, at regeringen erkender at de sidste 15 års politik har slået fejl. Kriminaliteten er ganske enkelt forhærdet under vagten. Vejen frem ér nytænkning og resocialisering.

Publiceret 20 April 2018 09:50

Albertslund Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Albertslund Posten
SENESTE TV