Ib Larsen ville være med, hvor tingene skete - lige til det sidste. Her er han til AIF Senior Idræts krocketturnering på stadion tidligere på sommeren. Foto: Jørn Jensby

Ib Larsen ville være med, hvor tingene skete - lige til det sidste. Her er han til AIF Senior Idræts krocketturnering på stadion tidligere på sommeren. Foto: Jørn Jensby

Ib Larsen døde på en smuk varm aften

En af de markante personligheder i AIF, Ib Larsen, sov stroligt ind på Albertshøj torsdag

Af Jørgen Brieghel

dødsfald AIF har mistet en af sine markante og meget afholdte personligheder. Ib Larsen sov roligt ind i sin bolig på Albertshøj torsdag aften. Det meddeler familien på Ib Larsens Facebook side.

Her skriver Peter:

”Ib Ole Verner Larsen.

Født 11/10-1939 - Død 30/7 2018 kl. 22.00 på en smuk varm aften.

Kære alle min fars venner og familie.

På en smuk varm sommeraften sov min far roligt ind. Han lukkede sine øjne efter at familien havde sagt farvel til ham.

Livet var en lang fodbold kamp for min far, på stadion vandt han mange kampe, men denne kamp mod kræften kunne han ikke vinde. Han kæmpede til det sidste, og forsøgte at bevare sin optimisme og sin værdighed. Jeg takker for alle de søde ord, tanker og de utroligt mange besøg min far fik til det sidste. Det var tydeligt, at han var en elsket mand med et stort netværk, familie og fantastiske venner omkring sig.

Han døde med mange gode minder og bortset fra de sidste par år, har han haft et rigtigt godt og spændende liv.

Vi ses måske til hans begravelse, der vil vi tænke på ham og drikke en øl sammen med ham. Han vil blive begravet på Herstedvester, så han er tæt på stadion, og kan høre og følge med i fodboldkampene.

Jeg skriver på min fars Facebook side, da min far elskede Facebook, og har hele sit netværk herinde.

Mange hilsner Peter.”

Publiceret 31 July 2018 09:06

SENESTE TV