John Lindblad Christensen. Privatfoto

John Lindblad Christensen. Privatfoto

DEBAT: Høstfest i Senior-idræt

John Lindblad Christensen, Åleslippen 39

Tak til ildsjælen Jørn Jensby for en dejlig høstfest! Der er nok flere, der skal takkes, men du må lade det gå videre. Jeg var som passivt medlem med for første gang, og jeg var imponeret over at se så mange superfriske oldinge spise og drikke og danse som syttenårige.

Vi gamles verden er i vore dage rigtig meget ulig de unges, og så er det jo godt, at vi stadig kan noget, og at vi har mulighed for det.

Lad dette bare være en skjult reklame for senior-idræt. Der er noget for enhver smag og sikkert også for ethvert konditionsniveau. Jeg opdagede, at jeg stadig kan danse rheinlænderpolka. Herligt!

Og snakken går. Vi har meget at tale sammen om efter et langt liv.

Jeg har prøvet at skrive om "de svage" gamles situation: Der er ikke noget ændret, men måske var en slags reklamekampagne en god ide. Man kan tilsyneladende meget mere end man selv tror. Og det er billigt.

Ordningen med "Cykling uden alder" kan sagtens bruges her, hvis det er svært komme afsted. Vi er mange piloter, og vi vil meget gerne køre.

Folk har sikkert mange undskyldninger, men måske - alligevel...…

Publiceret 08 October 2018 18:30

SENESTE TV