Eksempler på render langs havefacaden til opsamling af regnvand. Privatfoto

Eksempler på render langs havefacaden til opsamling af regnvand. Privatfoto

DEBAT: Prøvehusene i 4 Syd

Tommy Larsen, Ørnens Kvarter 9E

Et kik ind i haverne til prøvehusene viser at man påtænker at opsamle regnvand langs havefacaden.

Jeg har tidligere diskuteret dette ejendommelige tiltag med rådgiverne uden at få en logisk forklaring.

Man påstår fra rådgivernes side, at det er for at forhindre regnvandet i at trænge ind i boligen, men i de over 50 år der har været gårdhuse i 4 Syd, er regnvandet, mig bekendt, aldrig løbet ind i boligen, så hvorfor vandet pludselig skulle begynde at løbe opad og ind i boligen, virker ikke indlysende.

Jeg har svært ved at tro det skulle være et krav fra kommunen, for de har intet ønske om at havejorden skal kunne opsuge regnvandet, og de har givet tilladelse til at der kommer fliser i hele haven, så hvem kan dog have fået den ide.

Efter hvad jeg hører fra beboerne i AB gårdhusene, er renderne langs facaden et irritationsmoment som de gerne havde været foruden.

Gårdhusene ligger mere end 10 meter over havoverfladen, og da vandet løber nedad varer det længe før vi får et problem, så det er både en fordyrende og unødvendig samt forkert ide at opsamle regnvand langs husfacaden, man risikerer i værste fald at der trænger vand ned til soklen, og den risiko skal vi undgå.

Løsningen er simpel: Hvis jorden i haven fortsat har et fald væk fra boligen skulle der ikke være nogen risiko for at få regnvand ind i boligen, og hvis haven ligger for højt, kan man sænke niveau i haven ved at fjerne noget jord, som Seniorprojektleder Peter Føhrby Nybom tidligere har foreslået.

Publiceret 09 October 2018 18:00

SENESTE TV