Arkivfoto

Arkivfoto

DEBAT: AMC skal rives ned og et livsværk går tabt

Frederik K. Frydendal, Gadager 45, 2600 Glostrup

Det er med stort vemod jeg har måttet erfaret, at “byrødderne” i Albertslund vil jævne Albertslund

Motorsport Center (herefter AMC) med jorden i 2020. En halvhjertet beslutning for ussel mammom og det kommer til at berøre hele Albertslund, når brugerne af AMC “smides på gaden” uden et brugbart alternativ.

Men det er vel hvad man kan forvente, når den socialdemokratiske borgmester Steen Christiansen og hans politiske venner trækker i arbejdstøjet. Der er gået storpolitik og millioner i et prestigeprojekt, og det er tydeligt for enhver, at pengene er mere værd for borgmesteren end en investering i byens børn og unge.

Når skidt kommer til ære, og når Socialdemokraterne kan lugt guld (se blot salget af Dong til Goldman Sachs), så er det ligegyldigt med byens borger, børn og unge. De unge “ender” med stor sandsynlighed på gaden som blomsten af Albertslunds bundfald, og det skriver jeg ikke for at nedgøre brugerne af AMC – snare tværtimod, for uden et fritidstilbud som AMC med egen go-kart- og motocrossbane, så har Albertslundreelt intet at tilbyde til de børn og unge der i dag benytter motorsportscenteret.

Jeg er gudskelov vokset på i en anden tid, i en tid hvor der var mange fritidstilbud til børn og unge og et fritidstilbud som tilmed havde min interesse og det gav mig indhold i hverdagen, og en uddannelse, hvor skolen nærmest gjorde det modsatte. Men det var samtidig også et fritidstilbud som jeg kørte langt efter, da jeg boede i den ene ende af byen og fritidstilbuddet lå i den anden ende af byen.

Folkeskolen sagde mig ikke et klap og jeg sad oftest på kontoret og spillede kort med skoleinspektøren, og det ende da også med at jeg måtte skifte skole, om end det ikke gjorde min skolegang bedre eller mere interessant. Karaktererne var ikke noget at råbe hurra for og alligevel var de heller ikke dårlige, men jeg tog til gengæld revanche da jeg kom i lære som automekaniker.

Fra folkeskoleelev til lærling i mesterlære, jeg havde muligheden for at komme i mesterlære allerede efter 8.

klasse, men mine kære forældre mente at jeg skulle tage 9. klasse og som sagt så gjort. Men det var et langt og trættende skoleår, men der var ingen vej uden om og i dag er jeg da også glad for, at jeg fik et år mere i folkeskolen og dermed også fik folkeskolens afgangsprøve.

Mesterlære og teknisk skole var lige mig og grundstenen til dette blev lagt i fritids- og ungdomsklubben Viadukten på Præstemarksvej i Roskilde og i dag tæller mine uddannelser bl.a. automekaniker, autoelektriker, kølemontør og bilprøveassistent. Om end jeg ikke arbejder indenfor autobranchen længere, da jeg tilbage i 2004 var impliceret i et ulykkestilfælde, hvor jeg pådrog mig skader på bl.a. nakken, lænden og ryggen.

Nu må jeg nok hellere gå til bekendelse og fortælle, at jeg ikke vokset op i Albertslund og nu sidder du nok og tænker: “hvorfor blander du dig så i debatten”?

Det gør jeg af to årsager. Den første årsag er, at jeg selv har nydt godt af, at udfolde mig indenfor

motorsportens verden hvor jeg bl.a. har kørt motocross, go-kart og folkerace, og som tidl. nævnt lagde det grundstenen til mine uddannelser og arbejde indenfor autobranchen i en årrække og til hvor jeg er i dag.

Den anden årsag er, at jeg kvad mine aktive år i dansk motorsport også kom en del på banen i Albertslund, dels med fritids- og ungdomsklubben Viadukten og dels med ungdomsskolen i Roskilde hvor vi knægte også gik til go-kartbygning hos Bornholmeren (Bent Bang Larsen) i vinterhalvåret. I årene efter Viadukten og ungdomsskolen havde jeg også min gang på AMC, da vi i motorsports verden oftest ynder at hjælpe hinanden.

Jeg har således haft min gang på AMC On-And-Off i godt 15 år, fra omkring midtfirserne til starten af 0’erne og har ad åre også set hvilken forskel AMC har gjort og stadigvæk gør. Jeg har som sagt selv nydt godt af forholdene på AMC og nu er tiden inde og “gælden” skal tilbagebetales. Det gør jeg ved at bakke op om og støtte AMC i kampen for overlevelse.

Det er muligt at AMC kan blive nødsaget til at vige for borgmesteren prestigeprojekt, men de skal ikke flytte til et alternativ som ikke er brugbart, for så senere at ende med, at “byrødderne” helt lukke AMC og det ønsker Albertslund ikke. Alternativet til AMC på sin nuværende placering, er at opfører et nyt og mere tidssvarende motorsports center med banefaciliteter for prestigemillionerne andet sted i kommunen, ellers mister AMC helt den pædagogiske værdi.

Problemet som jeg ser det - Albertslund har ikke noget andet sted, hvor de kan placere et nyt motorsports center med banefaciliteter, og borgmesteren og hans politiske bagland underkender ved deres beslutning hvad et fritidstilbud som AMC gør, ikke kun for brugerne af AMC - men for Albertslund som by i al sin enkelthed. Prestigeprojekter og de millioner der medfølger er vigtigere end byens børn og unge, og det vil ad år kunne mærkes, da AMC kan være med til at holde de unge fra gaden eller hjælpe dem på ret køl igen.

Et klubtilbud af AMCs kaliber kan man ikke bare “udlicitere”, ved at leje sig ind på baner som fx i Hedeland eller København og slet ikke hvis et nyt klubtilbud skal have samme pædagogiske værdi som det AMC vi kender i dag.

Derfor skal AMC bevares som vi kender det og så må byrødderne enten finde andre græsgange til deres prestigeprojekter. Hvis ikke AMC forbliver som vi kender det i dag , så mistet Albertslund et livsværk, et livsværk som har taget godt 50 år at samle sammen og som på få minutter kan ligge jævnet med jorden når bulldozere i 2020 kører hen over AMC.

Derfor mener jeg, at “byrødderne” i Albertslund skyder sig selv i foden ved at flytte eller helt lukke AMC og min anbefaling vil således være, at bevare AMC på sin nuværende lokation med baneanlæg og jeg mener endvidere, at AMC har den perfekte placering nær ved jernbanen, motorvejen og Roskildevej. Jernbanen, motorvejen og Roskildevej er tre stor hovedfærdselsårer, som hverdag bidrager men en stor mængde forurening og det er således ikke kun støj og støjdæmpning der er udfordringen ved at bebygge dette område. Beboere kan ikke dyrke evt. jord i området, uden at skulle have en sækkevogn til at køre kartoflerne ind med, dette grundet alle de tung metaller der er ved denne placering.

Støt op om AMC, skriv under on-line på www.skrivunder.net – underskriftindsamlingen hedder: Bevar AMC - Albertslund Motorsports Center.

/Frederik K. Frydendal

Publiceret 02 November 2018 11:37

SENESTE TV