Dorthe Johansen. Arkivfoto: brie

Dorthe Johansen. Arkivfoto: brie

DEBAT: Hvordan kan I lukke/flytte AMC?

Dorthe Johansen, formand i AIF

Til kommunalbestyrelsen i Albertslund.

Hvordan kan I lukke/flytte AMC?

Som frivillig leder i over 30 år i AIF, både som træner og leder, hvor jeg har arbejdet med mange børn og unge, må jeg sige, at jeg på ingen måde kan forstå, at I vælger at lukke AMC.

AMC har altid kunnet finde plads til de børn og unge som har haft det svært i de alm. idrætsforeninger, der er til børn og unge i Albertslund.

Mange af de børn og unge der kommer i AMC har ikke andre steder de kan gå hen i deres fritid, de kan måske ikke bare lige komme og være med i fodbold, håndbold, svømme eller badmintonklubben og der er ikke mange af dem vi ser i kommunes idrætsforeninger. Dette fordi vi ikke kan tilbyde dem det de har brug for, da mange af vores frivillige trænere og ledere ikke har de kompetencer som de voksne der er på AMC har.

I mit private livs arbejde er jeg socialpædagog og kan med de professionelle briller på, godt være bange for hvordan det skal gå alle de børn og unge der går på AMC, hvis den lukker eller flytter. Jeg ved godt at I vil finde andre lokaler, men man flytter ikke bare børn og unge, som måske er lidt sårbare.

Jeg kan ikke forstå, at de ikke kan få lov til at beholde deres lille oase, hvor vi igen og igen ser at der kommer børn ind som har det svært i livet og ud, men en helt anden tro på sig selv, sine omgivelser og livet.

Så kære kommunalbestyrelse, kunne I ikke endnu engang kigge på om ikke AMC kunne få lov til at blive hvor de ligger, da det vil have stor betydning for så mange børn og unge i deres fremtidige liv.

Publiceret 22 November 2018 09:30

SENESTE TV