Privatfoto

Privatfoto

DEBAT: Bagvendt politik

Jørgen Andreassen, Platanhaven 99

Kommunalbestyrelsen har søsat en ny politik ”Fælles om Albertslund”, hvor borgere kan deltage med forslag til perspektiv på byens fremtidige fællesskaber og demokratiske liv.

Umiddelbart virker det jo tilforladeligt, men jeg synes rækkefølgen for indsatser der skal forme fremtiden i Albertslund, er startet et forkert sted.

I stedet vil jeg foreslå et udgangspunkt, hvor politikerne og især kommunalbestyrelsens udvalgsformænd, informerer om deres mål og indsatsområder.

Der er nu 3 år tilbage af valgperioden – og jeg forventer at hvert udvalg informerer om hvilke mål de har, når vi kommer til udgangen af 2021. Disse mål kan nedbrydes til årsmål – som efterfølgende kan evalueres og måske justeres.

På den måde, opnår man synergi fra politikken til borgerinddragelsen.

Ellers vil det svare til at sætte en fodboldhold på banen uden at kende roller, modstander og forventning.

Hvis kommunalpolitikerne vil have hjælp til deres specifikke områder, bør vi da vide hvilke mål de sigter efter.

Bedste nytårshilsener

Jørgen Andreassen

Platanhaven 99

Medlem af Venstre.

Publiceret 22 December 2018 07:00

SENESTE TV