Sikandar Siddique. Privatfoto

Sikandar Siddique. Privatfoto

DEBAT: Kom ud af osteklokken

Sikandar Siddique, Folketingskandidat, Københavns Omegn for Alternativet.

Mattias Tesfaye bekymrer sig den 21. januar i pressen over, at unge med udenlandsk baggrund ikke kender til den kære Kim Larsens himmelfærd. Det er iflg. ham dårlig integration, og han undrer sig over hvad ”de så taler om hjemme ved middagsbordet”. Tesfaye mindes de gode gamle dage i ”socialdemokratisk” offentlighed, hvor mono-kulturelle nationale fælles oplevelser bandt Danmark sammen. Jeg forstår, at Tesfaye taler til det tabte rødternede socialdemokratiske vælgersegment., men derudover har jeg ikke forståelse for bekymringen.

Måske Tesfaye lever i en socialdemokratisk osteklokke, hvor man bedst mærker fællesskabet ved at fælles-mindes en elsket trubadur eller se landskamp på flow-TV.

”Lille du”, ”få lige fødderne ned og tag hatten af”. Det er ikke i den optik, du møder de unge, uanset deres etniske baggrund. Integration og samfundssind opstår ikke med påskrevet folkenostalgi, men via videregivelse af medmenneskelige samfundsværdier, inklusion, medansvar og konkret medinddragelse der, ”hvor det hele er ved at gå fuldstædig agurk”.

Der kan kan ikke udstykke objektive bruttolister over, hvilke værdier, der binder samfundet sammen. Det er den subjektive følelse af aktivt medborgerskab og samhørighed, der er afgørende. Det kommer, når nye danskere inkluderes i de samfundets kulturelle strukturer, når de inviteres hjem på kaffe, når ungerne mødes i hallen og vi er med i samme foreninger.

Det bekymrer ikke mig, at nogle unge ikke kender til Kims triste exit. Til gengæld bekymrer Socialdemokratiets negative tiltag og Tesfayes stigmatiserende politiske diskurs, om ”indvandrere, der kun halvhjertet tilegner sig sproget” og oplevelse af ”unge med udenlandsk baggrund, der ikke tilegner sig danske kultur”. Unge, som Tesfaye ud fra et småborgerligt socialdemokratisk kikkertsyn forhånds-ekskluderer, i stedet for at række hånden. Integrationen opstår via medinddragelse, ikke via tvangsflytning og tvangsinstitutionalisering

Kom ud af osteklokken ”Din gamle skurk”. Vil du tvangsdemokratisere og monokultur-integrere ud fra snævert synede neo-socialdemokratiske værdier vold eller vil du reelt videregive den gode Larsens værdier til dem ”vi ikke må lege med”? Skal dem, de ”blev født før aborten blev fri” ”gå fanden i vold”, hvis ikke de adopterer din rød-hvide fællesskabsoptik?

Publiceret 29 January 2019 03:00