Arkivfoto

Arkivfoto

DEBAT: Lad det ikke gå ud over børnene – en bekymret mormors tanker

Annette Kristensen, Miravænget 45

Velfærden er under pres i disse dage – det kan mange af os mærke på forskellig vis i vores hverdag.

Et af de mange hårdt ramte områder er daginstitutionsområdet, hvor pædagogerne dagligt kæmper for at få enderne til at mødes, så børnene kan have en tryg hverdag.

Sådan er det også i den kommunale daginstitution i Albertslund, hvor mit barnebarn går.

Denne institution har haft store udfordringer i forhold til langtidssygdom blandt personalet, hvilket har medført merudgifter for at sikre en forsvarlig hverdag for børnene. Det giver i min optik god mening.

Det, der ikke giver mening er, at institutionen på grund af den ovennævnte ekstraordinære situation har akkumuleret et underskud på 1,2 millioner kroner uden at de ansvarlige har grebet ind undervejs. Har man sovet i timen, ladet stå til eller regnet med, at problemet løser sig selv? Jeg kender ikke sammenhængene. Jeg kan kun forholde mig til det faktum, at det er blevet meldt ud til forældrene, at institutionen skal nedbringe underskuddet henover de næste tre år. Jeg har ikke forstand på kommunale budgetter, men min sunde mormorlogik siger mig, at det må være en god investering for kommunen at dække institutionens ekstraordinære merudgifter i stedet for at lade børnene betale prisen.

Jeg har ikke lyst til at tænke på, hvad det fremadrettet kommer til at betyde for børnene og medarbejderne, hvis institutionen står alene med løsningen af problemet. En ond cirkel. Den skal brydes, hvis vi fremover vil sikre børnene en bedre hverdag end den, en berørt mor har beskrevet, og som jeg har fået lov til at bruge i mit læserbrev:

”I går da jeg hentede min datter fra børnehave gik jeg derfra med en klump i maven. Den her klump bestod af vrede, afmagt og dårlig samvittighed. Vrede over systemet. Afmagt over ikke at kunne gøre noget. Og dårlig samvittighed overfor mit barn, og de mennesker som passer på hende hver dag.

Klokken er ca. 14.30 da jeg ankommer for at hente min datter i hendes børnehave. Det vil sige at det altså ikke er i ydertimerne jeg henter. Alligevel bliver jeg mødt af én voksen til omkring 15 børn inde på hendes stue. Det siger sig selv at støjniveauet er meget højt og jeg vader lige ind i en mur af kaos. Dette i sig selv er ikke unormalt. Jeg oplever ofte, selvom jeg så vidt muligt undgår ydertimerne, at aflevere eller hente mit barn på en stue med alt for mange børn til en enkelt voksen. Dette scenarie i sig selv giver mig altid sved på panden, og en klump i maven på børnene og pædagogens vegne.

Da vi har sagt farvel og tak for i dag går vi ud i fællesstuen hvor jeg lige skal markere min datter som hentet på børnehavens iPad. Der står en pædagog med den i hånden og leder efter et tlf. nr. til nogle forældre, da der er en lille pige som er syg og skal hentes. Jeg sætter mig derfor på en stol og venter på at hun er færdig. Imens hun står og skal finde tlf. nr. og ringe skal hun samtidig have overblikket over børnene inde i puderummet nogle meter væk. Der opstår gråd inde i puderummet, og en pige kommer løbende ud med tårerne væltende ned ad kinderne fordi hun har tisset i bukserne. Det vil sige, at den her pædagog nu skal trøste pigen og hjælpe hende på toilettet, imens hun stadig skal have ringet til forældrene til den pige som er syg og skal hentes. Udover det er hun jo så selvfølgelig nødt til at gå endnu længere væk fra puderummet, så børnene derinde er uden opsyn i den tid det tager. Hvordan skal hun på nogen som helst mulig måde kunne være 3 steder på samme tid? Nej, det kan hun nemlig ikke og alligevel er det det der forventes af hende og mange andre hver dag.

Vi modtog en mail fra lederen af institutionen for nogle uger siden. I den blev det forklaret at institutionen har et underskud på 1.200.000 kr., som skal nedbringes henover de næste 3 år. Rent praktisk betyder det at der er ledige stillinger som ikke bliver besat. At der ikke vil være vikardækning under ferie, sygdom og afspadsering. At de vil tage så mange børn som muligt ind og at alle stuerne derfor vil være fyldt op til et maksimum. Og at alle børn bliver rykket fra vuggestue til børnehave når de er ca. 2,6 år. Dette underskud skyldes mange langtidssygemeldinger. En del af disse sygemeldinger grundet stress. Stress grundet for få hænder. Nu får de færre hænder og flere børn. Kan det virkelig være rigtigt at de selv må klare et underskud, som skyldes for få hænder, med færre hænder? Det er jo et regnestykke som aldrig kan gå op.

Det her er altså virkeligheden i rigtig mange institutioner i Danmark og det er sørgeligt. Det er den virkelighed vores børn lever i, og de voksne der passer på dem.

Jeg er nødt til at skamrose pædagogerne for deres indsats. Hver morgen og eftermiddag bliver jeg mødt af varme smil fra de her fantastiske mennesker som passer på vores børn hver dag. De er så pressede og alligevel klarer de det så flot. De får enderne til at mødes i en snor der i virkeligheden ikke er lang nok fordi de strækker sig. Men de kan ikke blive ved med at strække sig og de vil knække, ligesom snoren når ikke de kan holde den længere. Alt dette går selv sagt mest ud over vores børn og dem der passer på dem. Det er deres hverdag. Tænk på dit barn, dit barnebarn, din niece eller din nevø. Fortjener de ikke at have en god og tryg hverdag hvor der er plads til omsorg og udvikling? Tænk på din mor, din søster, din bror, din ven eller veninder eller hvem du kender der pædagog? Fortjener de ikke at have et godt arbejdsliv?

Jeg ved ikke meget om politik. Jeg ved ikke præcist hvad der kan gøres. Men jeg ved at der SKAL tages hånd om det her problem, så børn kan blive afleveret trygt i institution af deres forældre, og så pædagogerne kan gå hjem fra arbejde med en god mavefornemmelse fordi at det har været en god dag. Der er masser beretninger fra pædagogerne derude om hvordan forholdende er for dem, og hvad de oplever. Der er masser artikler skrevet af eksperter om hvor skadeligt det er for børnene at der ikke er nok voksne til dem og hvor negativ en indvirkning det har at komme for tidligt i institution, om det er vuggestuestart eller børnehaveskift. Men der mangler en vinkel på det og det er os forældres. Så del jeres oplevelser, så det kan blive belyst fra endnu en side. Det er jer der er kunderne. Lav noget larm og lad os passe på dem der passer vores børn.”

Publiceret 03 February 2019 05:00