Café Albertine. Privatfoto

Café Albertine. Privatfoto

DEBAT: Albertines død

Henning Sørensen, Galgebakken Vester 2

Var lige i Café Albertine for at få mig en frokost. Men nej, idet Albertine er under afvikling. Måtte nøjes med en skøn kop kaffe med grovbolle og ost. Det smagte godt, men gav dog en bitter smag i munden, at vi i Albertslund ikke har plads til denne skønne café. Det er ikke blot en café, men et socialøkonomisk projekt, hvor unge med særlige behov får praktik og mulighed for uddannelse. Jeg kan da lige nå et par kopper kaffe i caféen, inden der lukkes og slukkes ved udgangen af februar. Det startede så godt og første år gik strygende, med stor opbagning fra Albertslunderne. Vist også fra politikkerne. Det er tre år siden, det startede og nu er det slut. Vi mister et sted, som har haft betydning for rigtig mange mennesker. Og som Albertslund kunne være stolt af. Albertine blev gemt væk i et stille hjørne af Centret og nok for de fleste snart glemt. Det er årets kedelige nyhed.

Måske passer Albertine ikke ind i det mere strømlignet Albertslund Centrum, med højhuse, flere butikker og gang i byen, som politikkerne ønsker sig. Drømmeri og luftkasteller. Jeg vil savne den stille café. Her er bare så jordnært.

Publiceret 07 February 2019 04:00