Arkivfoto

Arkivfoto

DEBAT: Den negative diskurs skal humaniseres

Sikandar Siddique, Folketingskandidat, Københavns Omegn, Alternativet

Det stærkeste ”våben” i undertrykkelse og stigmatisering af andre, er ordet. Det er sproget hvormed vi omtaler ”os selv”, ”vor kreds” eller ”segment” markant anderledes, i modsætning til den måde, hvorpå vi omtaler ”de andre”. Det er fortællingerne om, at vi er overlegne ”de andre” der er forrædere eller forbrydere, der ikke vil os det godt og ønsker vores undergang.

Den negative ”Dem og os retorik” er et kendt politisk magtmiddel, romernes ”Del og hersk politik”, slavesamfundenes, hoveriets og de klassedelte samfund. Den retoriske stigmatisering har til alle tider adskilt grupper politisk, religiøst, etnisk, seksuelt eller civilt.

For bare 75 år siden forstod vi de rædselsvækkende følger af 1930’ernes negative omtale af en etnisk ”udvalgt” gruppe, hvor millioner myrdedes i forsøget på at udrydde alle. Vi forstod for sent, men knyttede verden sammen i internationale bånd og forbund. En global forståelse af, at menneskelig vækst beror på interkulturel tolerance, fred og medmenneskelighed.

For få årtier siden så vi, hvordan Serbere og Kroater mv. i årevis omtalt hinanden så negativt, at de slog hinanden ihjel, straks kommunismens åg blev løftet. De via politikere og medier gentagne sproglige skræmmebilleder splittede samfundene fra hinanden, skabte mistillid, had og kollektiv dødshævn. Nutidens Præsident Trump i verdens mest magtfulde demokrati, omtaler i dag ludfattige latinamerikanske flygtninge, som farlige mordere og terrorister, der sætter hele USA under nationalt trussel… En tidl. ikke præsidentiel adfærd er nu forventelig...

Vi oplever en etnisk stigmatiserende diskurs i den politiske retorik med politiske udsagn om ”Nedskydning af bådflygtninge”, en ministers ”politisk kagefejring”, for hver asyl- og integrationspolitisk stramning. Når den løbende negative omtale af alle etniske beboere i ”ghettoen” bliver almindelig retorik, og når Danmarks ”indvandringspolitik” erstattes retorisk med en ”udvandringspolitik”, hvis hovedformål det er, ”at sende de andre hjem”. Den negative diskurs skal humaniseres, så vi bremser en historisk farlig retoriske glidebane, og ikke risikerer et neo-segretionsvanvid med en ”statslig anerkendt” diskriminering af flygtninge og indvandrere.

Publiceret 20 February 2019 11:00