John Lindblad Christensen. Arkivfoto

John Lindblad Christensen. Arkivfoto

DEBAT: Hvad med lidt solidaritet

John Lindblad Christensen, Åleslippen 39

I dag er politik noget rod, også blandt vælgerne. Men det kan rettes op, hvis vi beslutter os for at være solidariske i stedet for at fise frem og tilbage blandt de mere eller mindre umulige partier.

I meget gamle dage bestod samfundet af Konservative = arbejdsgiverne, Socialdemokraternearbejderne = arbejderne og Venstre = landmændene, sådan groft sagt. Radikale og kommunister hang på, men uden større betydning.

Gennem tiden har mange små grupper forsøgt sig uden held, eller de har bare været med i kort tid. Retsforbundet, Uafhængige, Pensionistpartiet, VS, KAP, SAP, Maoister, ja, næsten hele alfabetet, tror jeg. Uden blivende værdi.

Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne. Et pust i sivet. Men underholdningsværdien var fin.

Albertslund har prøvet det hele.

Opfejningspartiet Enhedslisten har jo som hovedønske en socialistisk revolution, men vil aldrig tale om det.

Måske skal det være en overraskelse:)

De taler om alt muligt andet, undgår stort set alle politiske forlig, men kommer altid på banen, når der forekommer en skandale, eller det er synd for nogen. Lutter godhed. Altid overfladisk positiv.

Men de er dygtige til det, for folk hopper jo på limpinden hver gang. Og det er ikke arbejderne.

Denne gang skal vi så stemme på Alternativet, der gerne vil have, at man ikke siger "sgu". Jeg tror ikke, der er mere i det.

Anders Samuelsen tog meget dygtigt et fallitbo til sig og kaldte det for Liberal Alliance.

Han samlede simpelthen et program af populære sager, ("Vi er de svages beskytter"), men er egentlig bare lidt til besvær.

Der er aldrig nogen, der på forhånd kan sige, hvad De Radikale vil. De er vist meget populære blandt indvandrerne, og de leverer ofte medlemmer til andre partier. Men har de noget som helst, der kan bruges i dag?

Nedturen for Dansk Folkeparti skyldes, som jeg forstår det, at andre partier nu også tager del i at begrænse vores flygtningeproblemer.

Jamen, så er det lykkedes, hvad DF stædigt har kæmpet for siden partiets stiftelse. Nu er det "stuerent", og folketingets formand er sågar stifteren herself. Placering lige under dronningen.

DF skal måske oven i købet i regering denne gang.

Men det endelige mål kunne jo være at gøre sig selv overflødig.

Så er det, at jeg ville ønske lidt mere kontant solidaritet fra jer, der stemte DF sidste gang. Det er muligt, at Nye Borgerlige har stærke ønsker, men er de gennemførlige? DF har jo allerede vist, hvad der kan lade sig gøre.

Og så har vi nu chancen for at få en helt lokal mand med på vognen. Danny Olsen startede DF i Albertslund for år tilbage, og han er stadig med. Her vil det være rigtig godt med mange personlige stemmer.

Pia skal såmænd nok klare sig.

Publiceret 08 March 2019 01:00