Kenni Flink, kommunalbestyrelsesmedlem for Alternativet, og Thomas Anker gymnasielærer og folketingskandidat for Alternativet. Privatfoto

Kenni Flink, kommunalbestyrelsesmedlem for Alternativet, og Thomas Anker gymnasielærer og folketingskandidat for Alternativet. Privatfoto

DEBAT: Å: Kun pædagoger skal tælle med i normeringerne

Kenni Flink, kommunalbestyrelsesmedlem for Alternativet, og Thomas Anker gymnasielærer og folketingskandidat for Alternativet

Vi skal være ”børnenes by”, og vi har en selvudråbt ”børnenes statsministerkandidat” - men hvem er det egentlig, der sørger for og passer vores børn, når det kommer til stykket?

Overalt i kongeriget Danmark er der massive udfordringer i vores daginstitutioner. Den giftige kombination af reformer, besparelser og effektiviseringer har også ramt institutionerne for længst. Personalet bliver syge for både korte og længere perioder, flere og flere går ned med stress, og ikke nok med at dette har store personlige konsekvenser, så går sygemeldingerne også ud over børnenes trivsel samt den personlige og færdighedsmæssige udvikling.

Regnedrengene i Børne- og socialministeriet tæller børn som enheder og personale som årsværk. Ud fra dette Excel-ark er det utrolig svært at tyde, hvordan normeringerne ser ud. For ifølge regnearkene går det jo egentlig meget godt – eller gør det?

Mark Twain har engang sagt at der findes 3 former for løgn: Løgn, forbandet løgn og statistik. Kigger vi kun ned i regnearket og statistikken, så ser det måske fornuftigt ud, men virkeligheden er alarmerende. Administrative institutionsledere, køkkenpersonale og langtidssygmeldte pædagoger tæller med i denne normering. Dermed er det et dybt misvisende billede af den reelle normering, når vi kigger ud i virkeligheden i vores intuitioner.

Vi står overfor en stor demografisk udfordring, hvor vi bliver flere ældre de kommende år. Dette bliver i flæng brugt som undskyldningen for, at der skal effektiviseres og spares på samtlige andre områder. Vi må snart erkende at smertegrænsen for besparelser for vores fremtid - børnene - er nået for længst.

Derfor ser vi gerne, at vi både lokalt og nationalt nuancerer Excel-arkene kraftigt for eksempel ved at kigge mod BUPL. Vi ønsker et opgør med at se børn som enheder, men at vi i stedet ser dem som det, de er: BØRN. Vi ønsker derfor, at normeringen tilpasses ud fra antal børn pr. voksen, og at pædagogernes faglige vurdering af deres hverdag bliver taget med i betragtning, når normeringerne skal fastlægges lokalt. Decentralisering og lokal medinddragelse skaber arbejdsglæde, gennemsigtighed og myndiggørelse, hvilket igen skaber arbejdsglæde, færre sygedage og trivsel til glæde for både personalet og vores børn.

Således giver det heller ikke mening, at andre end pædagoger og pædagogmedarbejdere indgår i normeringen. Har andet personale tid til børnene ud over deres administrative og andre praktiske opgaver, er dette kun en investering i børnenes trivsel og livskvalitet i intuitionerne. Hvis der skal være elastik i institutionerne, så skal et være til den gode side. Det er meget bedre trivsles- og sundhedsmæssigt (og i øvrigt også billigere) at forebygge end at behandle.

Vi vil have et opgør med tendensen, der tegner sig. Forældre skal ikke ringes tidligere hjem fra arbejde på grund af manglende personale. Personalet skal ikke indskrænke børnenes frie legeområder, fordi der ikke er personale nok. Intuitionernes daglige leder skal have ro og tid til en økonomisk bæredygtig drift uden dårlig samvittighed over at være talt med i den daglige normering.

Børnene er vores fremtid, og hvis de skal bygge videre på det samfund, vores tidligere generationer har knoklet for i årtier, må vi prioritere og investere. Det skylder vi både de tidligere og kommende generationer. Der er ikke nogen krise i dag, som vi skal spare os ud af, og vi får ikke bedre institutioner ved at effektivisere og reformere. Vi får bedre institutioner ved at investere – både menneskeligt og økonomisk.

Publiceret 20 March 2019 10:00