John Lindblad Christensen. Arkivfoto

John Lindblad Christensen. Arkivfoto

DEBAT: Det er nok ikke lærerne, der er forkert på den

John Lindblad Christensen, Åleslippen 39

Jeg er nu næsten 82 og burde måske holde min mund, men mangel på lyst til fakta irriterer mig altid. Og jeg har med held faktisk undervist i 30 år.

Når nu hver tredie lærer i Albertslund (og sikkert også andre steder) ikke vil mere , så må jo nok en anden orden i skolen sættes i værk. Og ja, det har faktisk noget med gamle dage at gøre. Læreren sprudlede af energi og opfindsomhed, og en stor del foregik udenfor skoletiden. Hun rettede stile, lavede modeller til forskellige fag, opfandt nye metoder, talte med forældre, kommunen o.s.v.

Men I ser ikke, hvad vi laver. Så derfor får I lige et eksempel på, hvordan det var før reformen (Deformen:)).

Jeg sidder en eftermiddag og retter stile fra en 9. klasse.

Klokken er 14. Du kommer på besøg, og jeg lægger stilene til side og snakker med dig. Du går måske klokken 16, og jeg går atter i gang med stilene. Jeg har også forberedelse til 6. klasses matematik og 5. klasses samfundskundskab.

Men du har nu med egne øjne set, at jeg har masser tid. Alle de mange timer med samtaler med forældre, andre lærere, måske med kommunen, måske hjemmebesøg, hvis Sofus har vanskeligheder, dem aner du heller ikke noget om.

Du ved bare noget om korte arbejdsdage og lange sommerferier.

Lærerjobbet er specielt, fordi eleverne er forskellige, forældrenes holdninger er forskellige. Dagene er uforudsigelige, og derfor kan man ikke sidde ved et skrivebord til klokken 16 og ordne det hele.

Jeg kunne med en vis skadefryd sige, at hvis du ringer til klokken 17 og gerne vil have en snak om Sofus, så kan jeg sige: "Beklager. Jeg har fri nu".

Det er et privilegium at gå i skole, så den skadefryd og modstand, jeg kan se og høre fra både forældre og elever er mig helt uforståelig. Et positivt samarbejde vil altid være forskelligt og uforsigeligt, og det har i mange, mange år medført det, der kaldes "METODEFRIHED". Den er skrænket ret meget ind, fordi læreren nu skal sidde på sin pind i et lokale på skolen. Ikke mere hjemmelavet undervisningmateriale.

Men hvad er forskellen på, om han/hun sidder i et skolelokale eller i sin dagligstue? Det er jo det samme arbejde, der skal udføres. Eleverne skal lære at læse, skrive, regne, og derpå få noget at bruge at til. Det samlede mål er at føre dem frem til en god voksentilværelse. Uanset metoden.

Når hver femte underviser ikke er lærer, og en meget stor del af lærerne egentlig gerne ville lave noget andet, så er der da noget ravruskende galt.

Jeg er ret sikker på, at det ikke er lærerne, der er forkert på den.

Publiceret 10 April 2019 06:00