DEBAT: Genopbygningsplan for socialforvaltningen

Af
På vegne af Forældrenetværket Albertslund

v. Malene Adler

Præstehusene 55:

Kære Albertslund Kommune – tak for et første stort og vigtigt skridt med jeres vedtagne genopbygningsplan for Familieafsnittet.

Men hvordan vil I samle op på de familier, der faktisk er endt i en endnu mere kritisk situation på grund af manglende og rettidig hjælp? For eksempel børn der i mellemtiden har udviklet endnu flere diagnoser, selvskadende adfærd og forældre der har mistet/er på nippet til at miste deres faste arbejde for at kunne passe deres børn, som er i dyb krise.

Situationen er et tveægget sværd: på den ene side er det fantastisk kommunalt-modigt offentligt at erkende fejl og mangler og samtidig fremlægge en detaljeret genopbygningsplan. På den anden side er der familier i akut krise, som har behov for hjælp nu? Faktisk hænger de i skrivende stund og dingler med benene ud over afgrunden!

De børn og deres familier har brug for hjælp nu. De har brug for at kunne få fat i socialforvaltningen nu. De har brug for at nogen gør noget i deres sag, så den dog er i bevægelse nu. De har brug for et svar og en ordentlig handleplan nu.

De kriseramte familier har ingen glæde af at der skal rekrutteres ni medarbejdere og at der er politisk velvilje til, at al sagsbehandling ligger inden for lovens rammer pr. 1. november 2019. Det er ikke en løsning i sig selv, at de (som altid) kan henvende sig hos borgerrådgiveren eller på opfordring kan skrive til borgmesteren i den mellemliggende tid. Systematisk redning, tak.

Forestil dig, at du ikke kan komme på arbejde på mandag og i øvrigt ikke ved, hvor mange dage/uger/måneder/år det er nødvendigt, at du bliver hjemme og passer på at dit barn ikke kommer mere til skade. Hvor mange uger kan du forklare din chef, at du lige nu er nødt til at gå 1-2-3 gange om ugen for at hente dit barn, som er i dyb krise og udadreagerende: skolen kan ikke undervise dit barn, guide dit barn, hjælpe dit barn.

Du ved ikke hvor længe du skal agere brandslukker-sygeplejer-sagsbehandler-superpædagog-kombi-’koordinerende projektleder’. Du ved ikke hvornår dit barn igen kan komme i skole eller hvilken skole. Der skal lige ordnes nogle papirer først. PPR, skole og socialforvaltningen skal lige drøfte sagen.

Sådan er virkeligheden for flere børn og deres familier. De aner ikke hvad der skal ske og hvornår det sker. De aner ikke, om deres barn får det værre. De aner ikke hvad der skal ske med deres arbejde eller om de stadig har et arbejde. De står i et ufrivilligt vakum og ved ingenting og bare venter – og håber.

Kommunal selvindsigt og ærlighed er første skridt.

Som borgere er vi glade for tonen og selvindsigten! Det er usædvanligt at en kommune tør tale så åbent og ærligt om meget følsomme forhold internt i forvaltningen. Vi har sagt det før og står ved det: det er stort og et vigtigt første skridt til forbedringer og udvikling: tak!

Det giver os håb om, at Albertslund stadig skiller sig ud fra mængden og tør gå nye og alternative veje. Vi vil fortsat byde ind og søge det konstruktive samarbejde, hvor det er relevant og et reelt bidrag. Meget gerne!

Menneskelig deroute er en dyr og unødvendig regning.

Det koster ressourcer og penge, når en familie vælter omkuld, mens de venter på hjælp. Af de 11 familier der deltog til mødet den 8. april (var tilmeldt) har vi talt op, hvad den enkelte familie-enhed har prøvet/står med nu:

· Ni familier har været (er) sygemeldt med stress/belastningsreaktion som følge af børn med behov for hjælp

· Syv familier har prøvet at miste deres arbejde på grund af børn med behov for hjælp

· Fem familier modtager Tabt Arbejdsfortjeneste (heraf en med supplerende TA)

· Tre familier modtager sygedagpenge grundet stress (tre burde være på fuld TA)

At være hjemme med et sygt barn er benhårdt arbejde og langt fra fede fridage.

Det er ikke usædvanligt. Det er desværre ikke 11 familier der har været uheldige. Når hjælpen udebliver eller den akutte situation strækker sig over flere år sætter det sine spor hos både børn og forældre. Væltede familier er dyre og det er alle slags familier der vælter – også hvad samfundet opfatter som ressourcestærke! Folk bliver stressede og det tærer. Diana Vang beskriver det således i en facebook-kommentar til borgmester Steen Christiansens opslag 9/4-19:

”Lige nu sidder jeg som mor, der har kæmpet i flere år. Jeg er i den grad nedbrudt og en skygge af mig selv. Jeg ryster og bliver fysisk træt blot ved tanken om kontakt med sagsbehandling og ved ikke, hvordan jeg som menneske skal komme op igen (…) De fejl og mangler som jeg har oplevet gennem årene har så store konsekvenser, som jeg er den der skal rette op på. De år og den styrke, som jeg har mistet, får jeg ikke igen og nogle af fejlene kan der ikke ændres ved og det er mine børn og jeg som har og fremadrettet betaler prisen. (…) Så voldsomme konsekvenser har det haft for mig som menneske og jeg er ressourcestærk.”

Diana Vang er blot én af mange!

Vi opfordrer kommunen til at hjælpe de akut-ramte familier nu, så de ikke vælter i afgrunden samtidig med at der handles og gøres klar til den store samlede genopretningsplan. Ja, det er svært, men det skal lykkes. Vi må ikke efterlade nogen ved afgrunden, fordi vi alle er så fokuserede på den kommende genopretningsplan, hvor lovmedholdelighed på sigt er normen.

Venlig og bekymret hilsen fra Forældrenetværket.

Publiceret 23 April 2019 05:00