Lone Rytsel. Arkivfoto.

Lone Rytsel. Arkivfoto.

DEBAT: En mælkebøtte takker af...

Lone Rytsel, afgående skoleleder for VVC:

Jeg læste på netavisen, at jeg er gået på pension. Det er nu en sandhed med modifikationer.

Jeg har arbejdet i mere end 40 år med voksenundervisning og folkeoplysning her i Albertslund. I 1980 havde jeg undervist i aftenskoleregi og VUC-centrene som noget så specielt som kørende vikar rundt om på Vestegnen. Den gang, der var flere centre at vælge imellem.

Men også i næsten alle årene som medlem af folkeoplysningsudvalget, hvor jeg fik lov til at arbejde med voksenskolerne og folkeoplysningens muligheder og problemer.

Og jeg havde mange ideer og initiativer og udviklede undervisningen af ordblinde og kursister med forskellige psykiske problemer i min egen skole - VVC – Vestegnens Voksenundervisnings Center.

Faktisk kun som en joke, da jeg blev fyret fra en aftenskole. Jeg ønskede bare at undervise nogle få kursister, som jeg var i gang med, men pludselig eksploderede det.

Skolen blev godkendt af Københavns amt, Albertslund kommune, Glostrup og Høje Tåstrup kommune.

Folkeoplysning på en måde som lovens intension var, selv om det i starten hed Fritidsundervisningen. Nemlig – undervisning af de mange, der ikke passede ind i de etablerede undervisningsinstitutioner på grund af forskellige udfordringer.

Det blev flere spændende år, hvor jeg mødte mange fantastiske mennesker, både deltagere og undervisere. Jeg er ydmygt taknemmelig for at have fået lov til at få de oplevelser.

Den ene skole blev til flere skoler og projekter, mange udviklingsprojekter og tæt samarbejde med ministerier og kommuner og ændret lovgivning flere gange, så skolerne blev til selvejende institutioner.

Mange udfordringer, mange kampe, men flest glæder.

Hvorfor mælkebøtte og hvorfor logo med mælkebøtte?

Svært at starte egen virksomhed som kvinde i et område, der dengang var domineret af mænd. Heldigvis er det helt anderledes i dag, og jeg møder mange kvindelige ledere i folkeoplysningen. Men mælkebøtten er netop symbolet på en blomst, der kan slås ned med ukrudtsmidler og græsslåmaskine, men den kommer op igen år efter år. Derfor blev mælkebøtten min yndlingsblomst og er det fortsat.

Men nu er jeg flyttet på landet, hvor jeg har mine egne mælkebøtter i store mængder, og de er levende og mangfoldige, så jeg efterlader gerne logoet til VVC til deres fortsatte fantastiske arbejde efter generationsskiftet, som giver mere plads til de unge.

Jeg har i fællesskab med en gruppe ildsjæle oprettet en lille folkeoplysende skole i Sydsjælland og bedriver voksenundervisning på en måde, der passer til mine ideer og uden at gå på kompromis med mine værdier.

Er folkeoplysningen ved at dø?

Ikke helt, men tydeligt, at aftensskolerne har det svært. Mange skoler har slået sig sammen i flere kommuner, fordi en enkelt kommune ikke er nok til overlevelse. Andre har valgt andre målgrupper eller andre undervisningsformer som et supplement.

Jeg har fulgt udviklingen i mere end 40 år. Fra gratis undervisning til en mindre deltagerbetaling og til i dag med en alt for høj deltagerbetaling, så folkeoplysningen ikke længere er for de mange og de, der har mest behov, men for de få, der har råd til det, eller kan få det betalt af kommunen, men så er det jo som altid. Den der har pengene bestemmer.

Vi er på vej til folketingsvalg, så måske er det derfor, der dukker ideer op, der evt. kunne hjælpe, men støtter gerne initiativet fra folketingsmedlem Marianne Jelved og Per Paludan Hansen, som jeg har læst i et nyhedsbrev fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.

I stedet for et loft bør der indføres et gulv under det kommunale tilskud til aftenskoler Det vil både sikre, at flere har råd til at deltage, større fleksibilitet og geografisk lighed”

Danmark er et af de mest veluddannede og velinformerede lande i verden. Allerede i folkeskolen lærer vi at tænke selv, stille spørgsmål og ikke tro på alt det, vi læser og hører. Det er i høj grad med til at sikre mod, at vi som befolkning bliver ofre for ekstremistiske politikere, ideologier og strømninger. Det er noget, vi skal fremme, ikke hæmme.

På trods af det er kommunernes tilskud til folkeoplysning faldet dramatisk. Fra 2002 til 2017 er det kommunale tilskud faldet med 48 procent. En stor del af faldet i midler skyldes en regel indført i 2002, som sætter et loft over, hvor stort tilskuddet må være.

Før 2002 måtte den kommunale støtte svare til to tredjedele af udgifterne til underviser- og lederlønninger, men i 2002 blev loftet sat ned til en tredjedel. Det har ikke blot betydet øget brugerbetaling for vores deltagere, men også væsentligt færre og mindre kvalificerede tilbud.

Det er på tide at lette på loftet. Lovgivningen skal ikke forhindre kommuner i at prioritere folkeoplysningen.

Det store fald i det kommunale tilskud til folkeoplysning dækker ikke kun over en forfejlet lov om loft over støtte, men desværre også over, at nogle kommuner har valgt at spare stærkt på denne konto.

Det har ført til en enorm geografisk skævhed i tildelingen af folkeoplysningsmidler. I 2016 var den mest gavmilde kommune 236 gange så gavmild som den mindst gavmilde kommune, når man ser på det tildelte folkeoplysningstilskud pr. indbygger.

Det betyder, at vi geografisk oplever en kæmpe forskel på adgangen til folkeoplysning. Generelt er det borgerne i yderområderne, hvor lokalsamfundene i forvejen er udfordrede, som rammes hårdest.

Derfor skal loven om tilskud vendes på hovedet. I stedet for et loft bør der indføres et gulv under tilskuddet. Vi mener, at alle kommuner bør tilføre folkeoplysningsområdet et beløb, som minimum svarer til en tredjedel af udgifterne til underviser- og lederlønninger.

Det vil både sikre, at flere har råd til at deltage, større fleksibilitet og geografisk lighed. Folkeoplysning bør være for folket og ikke for de få. Vi har mere end nogensinde før brug for demokratiske oplyste medborgere. Her er Folkeoplysningen en del af løsningen”

Min erfaring har været, at de mange spændende fag, der var efterspurgt og ønsket og som udviklede og løftede deltagerne har svært ved at overleve. Nu er det korte forløb og folkeoplysningen kan kun overleve ved at specialisere sig, som fx de mange yogaskoler, der dukker op alle vegne eller gøre andre ting. Nogle skoler tilbyder rejsevirksomhed, byrundture, busture og foredrag med kendte personer fra TV eller filmverdenen, og andre arbejder for kommunerne, som kan betale deltagerbetalingen, men som kun ønsker jobsøgningskurser med skrivning af CV. Tidligere også stressforløb, men de sendes ofte videre til private aktører.

Så formålet med folkeoplysningen er vanskelig at gennemføre:

”Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.”

Mange overlever med ordblindeundervisning, sprogundervisning eller FVU undervisningen, for de, der mangler en grundlæggende uddannelse.

Bibliotekerne overtager mange af foredragene, som aftenskolerne tidligere har haft. Ældresagen tilbyder utroligt mange spændende fag og gratis eller med en mindre deltagerbetaling, da de bruger frivillig arbejdskraft,

Aftenskolerne har fået nogle spændende konkurrenter, og det er altid sundt, men hvis de økonomisk ikke er ligestillet med andre tilbud, er det vanskeligt at gennemføre.

Folkeoplysningen har så mange muligheder og kan hurtigt følge samfundets udvikling, og der behøver ikke at være langt fra ide til udførelse, men svært hvis økonomien ikke følger med.

Jeg havde nået en alder, hvor jeg ønskede at arbejde med det, der giver mening, og ikke presse syge mennesker i arbejde så hurtigt, at de helt sikkert vender tilbage til en sygemelding igen.

Jeg fik nok. Og valgte at gå på pension fra VVC, men med det formål at oprette en skole på landet, hvor jeg bor, og hvor jeg kan gøre en forskel, tilbyde kurser til de grupper, der i dag bliver svigtet af folkeoplysningens manglende eller meget mindre økonomiske tilskud og arbejde gratis, når jeg har lyst til det. Men også tjene penge på undervisning og foredrag i et omfang, hvor jeg kan sætte en meget lav deltagerbetaling, da jeg ikke har husleje og administrationsudgifter, fordi jeg selv lægger hus til.

Fantastisk oplevelse og folkeoplysningen behøver ikke dø i mit lille domæne på landet, som så mange andre steder rundt om i landet.

Så gået på pension. Nej slet ikke. Men jeg gør noget helt andet.

Jeg vil dog gerne benytte chancen til at takke de mange dejlige kursister og medarbejdere, jeg har kendt igennem mere end 40 år, og har givet mig så mange glæder. Jeg har ikke glemt jer, men nyder livet på landet, og I er velkomne til at komme forbi og hilse på, eller deltage i nogle af mine små arrangementer. Følg mig på Facebook eller på min hjemmeside – lonerytsel.dk.

Publiceret 09 May 2019 05:00