Arkivfoto

Arkivfoto Katarina Sundelin / PhotoAlto

DEBAT: Tak for håndsrækningen!

Kristina Vivi Petersen, Rytterhusene 51, 2620 Albertslund

Vi er taknemmelige for at bo i en kommune, hvor man er lydhør over for borgerne.

Vi værdsætter den lille håndsrækning, der allerede er givet - det er ikke længere rå børnepasning i vores øjne.

Vi er rigtig glade for at bo i en kommune, som i mange år har gået forrest i processen mod et bedre børne liv.

Men i lyset af, at det på landsplan ser skidt ud for normeringerne, kan vi konstatere, at barren er sat lavt. Vi har derfor stadig et stykke arbejde foran os og vi håber at der stadig er lydhørhed over for vores bekymringer.

Den stadige opmærksomhed fra os forældre skal ses ud fra, at vi føler, at vi bliver hørt, men at det stadig ikke er godt nok - vi vil derfor blive ved med, at pege lygten mod bedre normeringer!

Så foreløbig tak til Marianne Burchall og Børne- og Skoleudvalget for jeres åbenhed over for vores bekymringer – vi ser frem til det næste dialogmøde d. 6. juni 2019.

Hilsen en gruppe forhåbningsfulde men bekymrede forældre i Albertslund.

Lotte Hagen, Max Hagen, Louisa Nour, Kristina Petersen, Andri Halldórsson, Mette Fabritius, Thomas Nielsen, Wickie Schweitz, Jonas Kastberg, Anna Gudlaugsdóttir og Nils Wiese.

Publiceret 27 May 2019 08:24