Arkivfoto

Arkivfoto

DEBAT: Røgfri skoletid - røgfri arbejdstid

Isabel Berg (tillidsrepræsentant) Trine Bolvig (arbejdsmiljørepræsentant), Ungecentret

Vi lever i en verden, hvor sundhed er på skoleskemaet og det er jo ikke noget nogle som sådan er imod, Vi lever også i en verden, hvor kontrol fra myndighederne langsomt, men sikkert sniger sig ind på os.

I august 2019 gennemføres røgfri skoletid for elever.

I august 2020, året efter er det alle offentlige ansatte i Albertslund, som skal være røgfri.

Begge dele i sundhedens tegn.

Undringen og kontrollen kommer dog over os, når ansatte på de seks folkeskoler i byen, pludselig får ændret rolle i processen.

Lærere og administrative mv skal nu være røgfri efter denne sommerferie, modsat alle andre ansatte - og høringsprocessen på området.

Hvorfor bliver der ikke er taget stilling til f.eks .tidsrammen?

Vi afslutter skoleåret i næste uge, og skal så være røgfri-ansatte i august.

Det betyder, at der ikke er taget hånd om f.eks. rygestopkurser eller andre tilbud til de ansatte, noget som jo er i processen for resten af kommunens medarbejdere.

Hvad bliver det næste?

Hvorfor skal byens lærere/ansatte på byens skoler ikke have de samme vilkår som resten af kommunes ansatte?

Vi opfordrer til, at den pludselige procesændring rulles tilbage, så at skolernes ansatte igen kan følge den oprindelige proces, på linje med resten af byen.

Publiceret 26 June 2019 05:00