John Lindblad Christensen. Arkivfoto

John Lindblad Christensen. Arkivfoto

DEBAT: Åbent brev til borgmesteren

John Lindblad Christensen, Åleslippen 39

Jeg er lige nu færdig med at blande mig i kommunens behandling af de svage gamle. Det er det mest håbløse, jeg nogensinde har prøvet, og jeg har faktisk været med til lidt af hvert i mit lange liv.

Det sidste var mit forsøg på at hjælpe med til, at de gamle ikke skulle sidde alene og glo hjemme, medens personalet hygger sig på Mallorca.

Søndagsklubben blev heller ikke til noget, selv den også er gratis.

”Cykling uden alder er stort set gået i stå”, selv om der er 20 frivillige piloter.

Nogle siger til mig: ”At du gider”. En af dem fik en hjerneblødning i fredags...

Pigerne i aktivitetshuset er rigtig gode, og folk er meget glad for dem.

Det er på lederplan, den er gal. Du har jo selv været vidne til et par af dem. Jeg har en lang række eksempler, som jeg ikke skal trætte dig med nu, og det er jo også for sent.

Men ferielukningen for to siden gik jo godt, fordi du skar igennem og lod mig passe biksen. Branddørene er åbne igen, så det kan altså lade sig gøre.

For lederen af Aktivitetshuset var det ikke et spørgsmål om lovgivning, da hun nægtede mig at holde åbent. Det var for hende kun lige at sige ”Ja” i stedet for ”Nej”, så havde alle været glade.

Men du støtter hende med , at "brugerne har fået besked på en pæn og ordentlig måde". Ja, hvad hjælper det?

Det virker som om personalets tarv kommer første række. Sommerferie, juleferie, påskeferie, pinseferie samt alle helligdagene. Dejligt, nu skal vi hjem og hygge os med familien.

Men som sagt ikke dem, de lever af at have omsorg for.

Lige nu er jeg træt, men jeg vil gerne gentage, endog udvide mit tilbud om Aktivitetshuset: ” Jeg tilbyder at være der alle de ovennævnte dage.

Igen: Uden brug af køkken, service og kontor.

Hvis min person står i vejen for en anden eller for selve kommunen, træder jeg meget gerne tilbage. Bare de gamle kan få det lidt bedre.

Albertslund har altid været kendt som foregangskommune. Albertslund-modellen på integrationsområdet, Albertslund-lampen, flere store politikere.

Det her kunne da blive det næste. Jeg tror nemlig, at det er problem for hele landet.

Vi kunne måske oven i købet få Ældresagen. Sundhedshusets venner (?) Ældrerådet, Foreningen mod ældres ensomhed med på vognen. De er meget tavse.

Håber på et godt svar.

Publiceret 03 August 2019 06:00