DEBAT: Svar på læserbrev fra Frede Vestergaard

Af
Steen Christiansen

borgmester

Albertslund Kommune

Debat I et læserbrev her på Albertslund Postens hjemmeside rykker Frede Vesterggard mig for svar på de spørgsmål, som Helle Iversen, der er formand for Herstedvester grundejerforening, stillede mig i et åbent brev i starten af august. Jeg kan her oplyse, at jeg den 5. september sendte et brev med svar på spørgsmålene direkte til Helle Iversen og grundejerforeningen.

Jeg kan også forså på Frede Vestergaard, at jeg ikke har svaret på spørgsmål stillet i maj i et læserbrev på Albertslund Postens side. En anden gang vil jeg foreslå dig, Frede, at sende dem direkte til mig pr. mail, så kan du være sikker på svar. Men jeg kan alligevel svare kort på dine spørgsmål fra den 22. maj. Jeg gengiver dit spørgsmål her med tilhørende svar:

Spørgsmål: Har de to projekter, Hjørnegrunden og Stensmosegrunden været i udbud, så andre såkaldte developere kunne komme med deres forslag til, hvordan der skulle bygges? Eller er initiativet kommet fra Propreco, hvorefter kommunen har solgt grundene til selskabet på grundlag af Proprecos oplæg?

Svar: Ja, de to grunde har været i offentligt udbud, så alle har haft mulighed for at byde ind på dem. Som en del af vores udviklingsaftale kom Propreco i den forbindelse også med et bud, der svarede til mindsteprisen på de to grunde.

Spørgsmål: Og hvordan sikres kvaliteten af byggeriet?

Svar: Det var en del af udbudsbetingelserne, at køber, ud over købsprisen, skulle deponere fem milloner som garanti for opførelse af f.eks. fælleshuset på Stensmosegrunden. Idet lokalplanen er udarbejdet i et fint samarbejde med den nye grundejer, og de er afhængige af, at boligerne kan lejes ud, er jeg ikke bekymret for kvaliteten.

Jeg ser frem til at vi får flere seniorboliger i vores by, og at de nye beboere flytter ind i 2021.

Publiceret 11 September 2019 14:58